Sprøjtesyn

Agri Nord er certificeret som synsvirksomhed. Vi hjælper dig trygt og sikkert gennem den faste proces for sprøjtesyn. Læs mere om syn af sprøjte her.

Vi kører ud til dig og foretager synet og tilbyder altid at udføre opgaven til en konkurrencedygtig pris.

Hvornår skal sprøjten synes?

Det er vigtigt, at du overholder fristerne for syn af din sprøjte, så du ikke lige pludselig mister retten til at bruge dit essentielle sprøjteudstyr. Reglerne for rettidigt sprøjtesyn er som følger:

  • Alle sprøjter, der er blevet synet før 1. januar 2020, skal synes igen senest 5 år efter, og herefter skal sprøjten synes hvert 3. år.
  • Alle sprøjter, der er blevet synet efter 1. januar 2020, skal synes igen senest 3 år efter og herefter hvert 3. år.

Får du ikke din sprøjte synet inden for de fastsatte synsintervaller, er sprøjten ikke værdiløs. Den skal blot synes, inden den igen tages i brug. Så tag fat i os allerede i dag – så sørger vi for at tage hånd om hele processen fra start til slut.

Derfor skal du have foretaget syn af sprøjte

Når det er et krav, at du skal have udført et sprøjtesyn, sker det på baggrund af et direktiv fra EU. Dette direktiv har til formål at begrænse det miljømæssige aftryk og skadelige sundhedsfølger for mennesker, som forårsages af sprøjtning i landbrug. Ved at sikre, at dit sprøjteudstyr fungerer, som det skal, forsøger man at skabe en indsats for at minimere forbruget af pesticider. Desuden er det hensigten at kvalitetssikre udstyret, så der ikke sker uhensigtsmæssige stop i arbejdet med sprøjtningen. Det sker blandt andet på grund af et fokus på at minimere uheld, mens du arbejder i marken.

Find selv de typiske fejl inden sprøjtesynet

Står du overfor et snarligt sprøjtesyn, er det vigtigt at huske på, at du inden synet selv kan udbedre eventuelle fejl og mangler. Typiske fejl og mangler ved sprøjterne kan være:

  • Slidte eller uens dyser
  • Ikke retvisende manometer
  • Skævheder eller slør i bom
  • Utætte eller defekte drypstop

Hvilke regler gælder for sprøjtesyn?

I vejledningen fra Miljøstyrelsen om syn af marksprøjter, tågesprøjter og væksthussprøjter til udbringning af pesticider kan du læse mere om tilgangen til sprøjtesyn – her finder du desuden de juridiske krav til det lovpligtige syn.

Dokumentet bruges som vejledning til det personale, der til daglig arbejder med sprøjtesyn. Heri vil du kunne læse, at du altid skal holde dit sprøjteudstyr i god stand, sikre en præcis dosering og udbringning og sørge for, at der ikke sker udsivning. Udstyret skal desuden kunne vedligeholdes og kontrolleres let ved brug. Du kan læse mere om reglerne for sprøjtesyn på Miljøstyrelsens hjemmeside her.

Kontakt os vedr. dit forestående sprøjtesyn og få et uforpligtende tilbud

Med Agri Nords hjælp kommer du trygt og sikkert gennem den faste proces for sprøjtesyn. Vores planteavlskonsulenter sørger naturligvis for at give dig de råd og den vejledning med på vejen, som giver mest mening for dig og dit sprøjteudstyr – så du netop kan få den størst mulige værdi af alle vores specialiserede services.

Kontakt Agri Nord Planteavl på tlf. 96 35 11 11 og book en tid til et sprøjtesyn i dag. Så sørger vi for, at du og dit udstyr er godt kørende i løbet af ingen tid.