Lad Agri Nords avanceteam beregne din ejendomsavance

Salg af erhvervsejendom kan være en kompliceret proces. Og hvis ikke det er noget, du har erfaring med fra tidligere, vil det ganske sikkert give anledning til en række skattemæssige overvejelser og problemstillinger, som det er vigtigt, at du forholder dig til. 

Med professionel assistance fra Agri Nords avanceteam, der består af specialiserede økonomikonsulenter, som har en indsigt og erfaring, har du mulighed for at spare mange penge, når du engang skal sælge dit landbrug.


Hvad er en ejendomsavanceberegning?

Ejendomsavanceberegning er en helt særlig disciplin inden for salg af landbrug. Beregning skal ifølge de gældende lovkrav fra SKAT finde sted, når en erhvervsejendom skal sælges. Det gælder uanset, om der er tale om et såkaldt helsalg eller et delsalg. Her gennemgår man den historie, som ejendommen har haft i den tid, som den nuværende ejer har haft ejendommen, inden salget gennemføres.
 

Ejendomsavance kan være særligt besværlig, når det drejer sig om landbrug

De gældende regler og lovgivningen er særdeles komplicerede – specielt, når de knytter sig til salg af landbrugsejendomme, delsalg, genanbringelse og fordeling af overdragelsessum. I nogle situationer vil det her være en klar fordel at indhente et bindende svar fra SKAT.

Vælger du at etablere et samarbejde med Agri Nord i forbindelse med beregning af ejendomsavance, har du et helt hold af eksperter på din side. Disse eksperter vil hjælpe og assistere dig og dine kunder med en skattemæssig korrekt opgørelse af ejendomsavance på din landbrugsejendom. For at skabe den største succes for dig gennem vores samarbejde foregår beregning gennem et særligt program, der udelukkende er udarbejdet til at foretage den slags beregninger, og som vi har haft stor succes med at skabe værdi for mange af vores kunder med.


Undgå at betale alt for meget i skat ved salg af din landbrugsejendom

Vi vil desuden sørge for at foretage en konsekvensberegning, som sikrer, at handlen udløser den lavest mulige skat for dine kunder. Vi giver dig naturligvis også gerne et overslag over prisen på opgaven, inden du beslutter dig for at få hjælp fra os til at foretage beregning af ejendomsavance på dit landbrug. På den måde er der fuld gennemsigtighed fra vores side, inden du eventuelt vælger at takke ja til vores tilbud.


Kontakt Agri Nords avanceteam for yderligere information

Med den relevante knowhow er det muligt at spare en hel del penge. Nogle af de faktorer, der er afgørende for vores beregninger og anbefalinger, er blandt andet fordelingen mellem bygninger til beboelse, driftsbygningerne og selve landbrugsjorden. Der er naturligvis ikke helt frit slag ift. angivelse af fordelingen – men det er fordelagtigt at kende til reglerne på området. Der er også forskellige fordele ved at beskatte salget som enten kapitalindkomst eller personlig indkomst. Og slutteligt er det muligt at gå ind og se på udskydelse af skattebetaling.

Lyder det alt sammen forvirrende – og har du brug for en ekspert i ejendomsavanceberegning? Så kontakt Agri Nords avanceteam i dag for at høre mere om de mange fordele.