Rigtig mange ting er i dag overgået til at være digitalt – i den ene eller anden udstrækning. Det gælder også virksomheders regnskab. Med e-regnskab eller elektronisk bogføring kan du håndtere dine regnskaber, indbetalinger såvel som udbetalinger, digitalt. Det betyder væk med endeløse bunker af papirer og støvede ringbind fra flere årtier i reolen.
Det lyder måske en smule grænseoverskridende at vinke farvel til regnskabsarbejde, som du kender det, der til en vis grad har udmøntet sig på papir, men med stor sandsynlighed vil du hurtigt opleve, at det er en lettelse. Du får det hele samlet ét sted og alt fra faktureringer, bilagskartotek, sprøjtejournaler og dokumenter på foderplanter er aldrig mere end et klik væk.
Ryd dit skrivebord for papir og overgå til e-regnskab
Summax er en digital bogførings- og regnskabsløsning udviklet til dig som landmand, der gør det nemt for dig at håndtere dit regnskab og dine bilag. Via systemet kan du modtage, betale, kontere og arkivere – alle de funktioner, du kender fra papirarbejdet, bare digitalt. Du kan med andre ord rydde skrivebordet for papirer i bogføringsregi. Med Summax slipper du for at købe blækpatroner, og du kommer ikke til at opleve at løbe tør for papir.
Med Summax e-regnskab kan du altid tilgå dine dokumenter, hvad enten du er i stalden, i marken eller på kontoret – systemet fås nemlig både til computer, tablet og smartphone.
Der er ikke én mulighed for at benytte Summax, men flere. Og det betyder, at alle kan være med – du skal blot vælge den løsning, der passer til dit behov. Se de forskellige muligheder herunder.
Summax – Agri Nord styrer dit arkiv
Vil du gerne overgå til Summax, kan du vælge en løsning, hvor Agri Nord styrer dit arkiv. For dig betyder det konkret, at:
- vi sikrer os, at dine bilag lander korrekt i dit regnskab.
- de bilag, du får på mail, kan videresendes til dit e-arkiv. Og dem, du får i papir, kan du scanne med app eller printer.
- vi modtager dit kontoudtog elektronisk i regnskabssystemet, så bilag og betalinger selv finder sammen.
- du, din assistent og din konsulent har adgang til dine bilag. Hvis der opstår tvivlsspørgsmål, kan I altid se på det samme bilag.
Læs mere om mulighederne med e-regnskab her.
Summax – du styrer dit eget arkiv (Nemfaktura Basis)
Du kan naturligvis også vælge at benytte Summax, så det dig selv, der styrer arkivet. Vælger du denne løsning, gælder følgende:
- Du videresender dine mails samt scanner dine bilag via Summax-appen direkte til dit e-arkiv.
- Du holder dit betalingsoverblik ved at benytte de muligheder, der er i e-arkivet. I videoen nedenfor kan du se, hvordan du bruger e-arkiv. Du betaler dine fakturaer manuelt i banken.
- Kontoudtog modtages elektronisk i regnskabssystemet, så bilag og betalinger selv finder sammen.
- Du kan søge i alle de bilag, der er i e-arkivet. Skulle der opstå tvivlsspørgsmål, vil du kunne få hjælp fra din konsulent fra Agri Nord, som har adgang til dine bilag.
Læs vejledningen til at få bilag i Summax her.