Vi finder din kommende medarbejder

Vil du finde din kommende medarbejder?

Du kan vælge at bruge Agri Nord, når du skal finde din kommende medarbejder. I vores HR- og rekrutteringsafdeling har vi vores egen database med aktuelle CV’er på personer, der søger job i landbruget. Her kan kandidater uploade deres CV og eventuelle anbefalinger, ligesom de har mulighed for at søge de jobs, som vi slår op via vores hjemmeside samt Facebooksiderne ”Farm Jobs DK - Agri Nord” og ”Jobservice - Agri Nord”.

Udover ovenstående database har vi et bredt netværk, som vi trækker på for at finde den helt rigtige medarbejder til dig.

Når du har udvalgt relevante emner til at varetage jobbet som landbrugsmedarbejder hos dig, hjælper vi gerne med forventningsafstemning samt de nødvendige dokumenter og opfølgningsbesøg, hvis du skulle ønske dette.

Agri Nords rekruttering hjælper dig med:

  • Rekruttering af medhjælpere og elever – fra Danmark og udlandet
  • Arbejds- og opholdstilladelse til udenlandske medarbejdere
  • Ansættelseskontrakter
  • Ny mesterlære: uddannelsesaftaler og uddannelsesplaner
  • Skattekort, årsopgørelse og selvangivelse
  • Medarbejdersamtaler og konfliktløsning
  • Danskundervisning og erfagrupper

 

Rekrutteringsprocessen

Med Agri Nords hjælp til rekruttering står vi for alt det praktiske omkring opslag af stilling, indhentning af kandidater, foretagelse af jobinterviews m.m. Det gør det nemt for dig, og du kan i stedet koncentrere dig om andre ting ifm. landbrugsdrift. Læs med herunder og bliv klogere på, hvordan vores rekrutteringsproces forløber.

Jobopslag, søgning og interviews

Når vi har talt med dig om indholdet i jobbet, udarbejder vi et stillingsopslag, som slås op i vores egen jobdatabase, på de tidligere nævnte Facebooksider, på Agri Nords hjemmeside og evt. på Jobnet. Samtidig foretager vi søgninger i vores interne database med kandidater for at finde kandidater til dig.

Vi kontakter kandidaterne for at lave interviews og følger op på eventuelle danske referencer fra tidligere jobs. Hvis kandidaten ikke tidligere har arbejdet i Danmark eller indenfor landbrug, viser vi dem et videoklip for at forberede dem på, hvilke arbejdsopgaver stillingen kan indebære. Samtidig taler vi med dem om kulturen i Danmark og får klarlagt deres ønsker og forventninger til jobbet.

Når vi har fundet relevante kandidater til stillingen, sender vi deres CV’er til dig, så du kan vurdere, om en af disse personer skal være din nye medarbejder.

 

Videopræsentation

En kort videopræsentation af stillingen kan give gode resultater, når du søger en erfaren medarbejder til dit landbrug. Vi tilbyder derfor at komme ud og optage en video fra gården, hvor du præsenterer den konkrete stilling.

Videoen slås op på Agri Nords Facebookside med henvisning til stillingsopslaget for at skabe mere opmærksomhed omkring stillingen. Hvis du ikke ønsker at blive optaget eller foretrækker, at du som arbejdsgiver er anonym, tilbyder vi at optage en video fra vores kontor, hvor vi præsenterer stillingen for dig.

Rekruttering af udenlandsk praktikant

I Agri Nord HR & Rekruttering kan vi hjælpe med at finde din næste praktikant.

Efter dialog med dig, laver vi en beskrivelse af jobbet, som vi sender til vores agent, der hjælper os med at finde egnede studerende til netop din stilling. Vi beder dig også om at sende billeder fra gården, som vi kan dele med de udvalgte kandidater, fordi det giver en bedre opstart for praktikanterne, når de på forhånd har set det sted, de skal bo og arbejde.

Vi foretager en grundig screening af kandidaterne, hvor vi bl.a. også vurderer deres engelskniveau. Når vi har lavet den første screening, inviterer vi både dig og den studerende til et online videoopkald, hvor I har mulighed for at stille hinanden nogle spørgsmål. Vi oplever, at det giver et bedre udgangspunkt for samarbejdet, når den studerende og arbejdsgiveren har ”mødt” hinanden på forhånd.

Efter jeres accept af den studerende, sørger vi for at lave både kontrakt, ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse samt skattekort efter ankomst til Danmark.

Vores tilbud inkluderer således:

  • Jobopslag
  • Kontakt til agenter
  • Interviews og kandidatvurdering
  • Ansættelseskontrakt
  • Arbejds- og opholdstilladelse (PR1)
  • Skattekort

Vi hjælper også gerne med at opsætte en boligkontrakt, såfremt du skulle ønske dette.

Kontakt os

Skal vi hjælpe dig med rekruttering af en medarbejder eller en praktikant til dit landbrug? Vi har stor erfaring på området og ved, hvad der skal til for at facilitere et godt og holdbart match mellem dig som arbejdsgiver og en kommende medarbejder. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte:

Teamleder for HR & Rekruttering Vittus Bernlow på tlf.: 9635 1310 eller vib@agrinord.dk.

HR- & Rekrutteringskonsulent Eva Hillgaard Ravn-Jensen på tlf.: 9635 1316 eller ehr@agrinord.dk.