Økologirådgivning
En økologisk dagsorden med økologirådgivning hos Agri Nord
De danske landmænd har formået at følge med i udviklingen og øge udbytterne, samtidig med at de har reduceret miljøbelastningen fra landbruget. Økologien spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling, og med et økologisk areal der udgør over 10 procent af det samlede landbrugsareal, fylder økologien meget i Danmark.
Agri Nord ønsker at støtte den fortsatte økologiske udvikling og målsætningerne i samarbejde med Landbrug og Fødevarer og hjælpe dig som økolog med at optimere dit landbrug. Vi hjælper også dig, som overvejer at starte eller at omlægge til økologi.
Indenfor økologirådgivning hjælper vi særligt med:
- Markplanlægning
- Gødningsplanlægning
- Gødningsregnskaber
- Støtteansøgninger og tilskudsordninger
- Reduceret jordbearbejdning
- Nmin og jordprøver
Rustet til udfordringerne
Drift af et økologisk landbrug bringer mange spændende udfordringer med sig. Inden for økologien er der særligt fokus på at bekæmpe ukrudt, sygdomme og skadedyr uden brug af kemiske sprøjtemidler samt at optimere næringsstofforsyningen til afgrøderne uden brug af kunstgødning.
Vi står overfor en tid, hvor den grønne omstilling fortsat får større betydning. Det giver flere udfordringer, men også muligheder. For eksempel kan biogas i de kommende år spille en større rolle inden for økologien. Ud over at bidrage til reduktionen af klimabelastningen kan det også øge udnyttelsen og anvendelsen af næringsstoffer i økologisk planteavl. Forbrugere og virksomheder stiller nye krav til produkter, og nye dyrkningssystemer som regenerativt landbrug og pløjefri dyrkning vinder frem.
Overvejer du at omlægge til økologi?
Beslutningen om at omlægge til økologisk produktion er stor, og der er en række afgørende overvejelser, der skal tages hånd om før en omlægning kan påbegyndes.