Værdierne skal blive på lokale hænder

31 lokale landmænd står bag ambitiøst VE-anlæg med solcelle- og biogasanlæg i Nørrekær Enge. Planen er, at borgerne skal inddrages via en lokal følgegruppe.

Der er godt gang i den grønne omstilling, og en af Danmarks største energiøer kan blive en realitet i Nørrekær Enge ved Limfjorden.
     Her har 31 landmænd fundet fælles fodslag og søgt om tilladelse til etablering af et solcelle-anlæg på 1100 hektar – eller hvad der svarer til cirka 220 fodboldbaner.
     Landmænd bag projektet planlægger i samme område et biogasanlæg, der kan modtage 690.000 tons biomasse om året.
     - Kongstanken er, at vi beholder værdierne lokalt. Vi bliver krediteret for CO2-reduktionen, og indtjeningen bliver hos lodsejerne. Samtidig kan det lokale forenings- og kulturliv også få et økonomisk boost. En del af det fremtidige afkast lander nemlig lokalt, siger landmand Rene Lund Hansen, der er med i den lokale arbejdsgruppe.
     Rene Lund Hansen tilføjer, at lokalområdet skal tilbydes både medejerskab og indflydelse, og for at nå i mål med den ambition, skal der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra lokalområdet.
     Projektet strækker sig over Aalborg og Vesthimmerlands Kommune, og ansøgningerne ligger lige nu til politisk vurdering.

 

EJENDOMME ER OPKØBT
Parallelt med landmændenes planer om biogasanlæg og solceller, arbejder selskabet Eurowind på at rejse 40 vindmøller i tilknytning til de 13 møller, der allerede nu drejer grøn strøm ind.
     - Området her er Nordeuropas bedste placering til en energi-ø. Selskabet bag vindmølleprojektet har allerede opkøbt 29 ejendomme, siger Rene Lund Hansen med et nik ud over de flade marker omkring kostalden på Povtrupvej.
     - Ejendommene er opkøbt fra en egn, hvor der de sidste 70 år har være netto-fraflytning. Folk er kommet godt herfra og har været godt tilfredse. De sad måske i forvejen – vindmøller eller ej – stavnsbundet til et nedlagt husmandsbrug i Nørrekær Enge. Så opkøbet var win-win for begge parter.

 

FINANSIERING PÅ PLADS
Etablering af biogas-anlægget kræver en investering på 700 mio. kroner, mens investeringen i solcelle-anlæg beløber sig til 4 mia. kroner.
     - I modsætning til for ganske få år siden, kan man faktisk finansiere solcelle-anlæg i dag, siger Rene Lund Hansen med henvisning til, at banker og kreditforeninger hidtil udelukkende har finansieret vindmøller uden krav til ”fremmed” sikkerhed. Den praksis har været et væsentligt benspænd for at realisere nye, grønne projekter med solceller og biogasanlæg.
     - Nu kan vi finansiere projektet med den sikkerhed, der er i energiparken. Det betyder, at bønderne selv kan finansiere planen.
     - Vi tror ikke, vi kan alting selv, men vi vil have ejerskab til parken, til værdierne og til certifikaterne, understreger Rene Lund Hansen. Han tilføjer, at landmændene får behov for at arbejde sammen med en developer, der ved, hvordan man rejser og driver anlægget.
     - Det er unikt, at vi er kommet hertil. Samtlige lodsejere står bag, og der ligger underskrevne aftaler på en stor del af biomassen.

 

FRA SNAK TIL HANDLING
For landmændene er der et stærkt økonomisk incitament i at få rejst energiøen lokalt, lige som ambitionen om at reducere CO2-belastningen også er en stærk drivkraft.
     - Landbruget har selv meldt ud, at vi vil halvere klimabelastningen i 2030 og gå i nul i 2050. Det sagde vi fra landbrugets side, inden politikerne satte det på dagsordenen.
     - Landbruget som energileverandør er slet ikke nyt for os. Det er først de seneste 100 år, vi har kørt på fossilt brændsel.
     - Landbruget har produceret sin egen energi i 6000 år i form af foder til trækkraften: Hestene, og vindmotorer på laderne til indendørsmekaniseringen. Nu vender det bare tilbage i en forbedret og forstørret udgave.
     - Den grønne omstilling og den bæredygtige drift er ikke bare noget, vi snakker om. Vi ønsker reelt at gøre noget ved det.

 

FAKTA
Nørkjær Enge er et afvandet område til Limfjorden, og inden da var det strandeng, der i perioder stod under vand. Et 12 kilometer langt dige mod Limfjorden og 76 km. pumpekanaler samt dræn i området sørger for, at landbrugsjorden i dag er sikret mod oversvømmelser. Afvandingsprojektet blev gennemført i 1948, og i dag danner landbruget i området grundlag for cirka 200 arbejdspladser – direkte og i følgeerhverv.