Udsigt til god produktionsøkonomi i 2018

24-08-2017

Efter et besøg på Danske Svineproducenters Bankseminar i går, kan Agri Nord fortælle, at der i 2018 er udsigt til en god produktionsøkonomi.

Foderprisernes udvikling ser fornuftige ud. Det globale korn- og sojalager er højt, og der er derfor ikke udsigt til prisstigninger. Derudover lover årets danske høst godt. Der er foreløbig konstateret samme mængde protein i kornet som sidste år - men udbyttet er højere.

Danske Slagterier fortæller, at svinenotering vil falde i 2018 i forhold til 2017. Det skyldes stigende produktion i betydelige lande. Og ifølge Danske Svineproducenter holder prisen på smågrise samme niveau i 2018 som i år, hvilket skyldes en stigende tysk efterspørgsel. Der er fortsat lave foderpriser, og derfor betyder en forholdsvis høj svinepris, at der forventes en god produktionsøkonomi for 2018.

Vil du vide mere, kan du klikke på linket og se vores rådgivere Jacob Frey, Mads Waidtløw og Jørgen Cæsar forklare ovenstående. Ellers kan de kontaktes på nedenstående telefonnumre:

Jacob Frey, 9635 1232

Mads Waidtløw, 9635 1180

Jørgen Cæsar, 9635 1233

Du er altid velkommen til at kontakte os nedenfor

Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse.