Sure marker hæmmer dansk planteavl

- Rigtig mange marker lider af kalktrang, og derfor har vi set på, hvordan vi kan fremtidssikre virksomheden, sådan at der bliver ved med at være kalk nok at høste.

Sådan siger product manager Jens Sproegel, Kongerslev Kalk, om baggrunden for, at virksomheden netop har udvidet sit råstofindvindingsområde fra 100 til 130 hektar ved Vildmosevej lige uden for byen Kongerslev i Himmerland.

Jens Sproegel henviser til en rapport fra landbrugets rådgivningscenter SEGES, der viser, at hver anden af de danske marker lider af kalkmangel, og de sure marker er faktisk en hæmsko for vækst og sunde afgrøder.

- Ligegyldigt hvor meget gylle du pøser på, kan planterne ikke optage det, og hvis reaktionstallet kommer for langt ned, bliver aluminiumsreserverne i jorden aktiveret, og det er gift for planterne, forklarer Jens Sproegel. De senere års øgede brug af jordanalyser og vore dages brug af satellitbilleder har afsløret kalkmanglen på markerne.

- Med jordanalyserne får man et fysisk billede af kalktrangen. Men vi snakker også med landmænd, der ikke har spredt kalk ud i 10-20 år, så det er store mængder, der er behov for visse steder, siger han. Nogle afgrøder er mere følsomme over for en lave pH-værdi end andre. Særligt følsom er raps, byg, bælgsæd og sukkerroer. Hvede, kløver og græs er middel følsom, mens kartofler, rug og havre
er mindre påvirkelig over for kalkmangel.

BEHOV FOR 600-1000 KG PR. HEKTAR PR. ÅR

En tommelfingerregel siger, at der skal tilsættes 600 til 1000 kg pr. hektar pr. år afhængigt af jordens bonitet. Lerjord har størst behov. Moderne GPS-styret spredning af såvel kalk som gødning og kemi kan dosere tilsætningen efter behov helt ned på bittesmå felter. Nogle marker er så sure, at der burde tilsættes 8 tons jordbrugskalk pr. hektar for at opnå den rette ph-balance igen.

- Der kunne lægges en halv million ton mere ud om året på danske marker, hvis reaktionstallet skulle holdes på et optimalt niveau. Heldigvis går der ikke længe, før landmanden kan se effekten af en kalktilførsel på markerne. Allerede efter et halvt år vil kalken have opnået en virkningsgrad på 90 procent.

Kalken kan spredes ud hele vinteren, hvis jorden er til at køre på, og de fleste landmænd vil helst have kalken ud, inden markerne sås til. Og det er også mest optimalt, for ellers er kalksprederne tvunget til at køre i sprøjtesporene, og det passer ikke altid helt med spredebilledet. Knapt er markerne tilsået til den nye vækstsæson, før høsten af det hvide guld i undergrunden begynder. "Vi høster i fortiden til høsten i nutiden", lyder et slogan for Kongerslev Kalk, der har udnyttet det værdifulde råstof siden 1958.

HØSTSÆSON FRA MAJ TIL SEPTEMBER

Fra midt i maj til september er det høstsæson for kalken. "Scraperne" kører i pendulfart og skræller det øverste kridtlag af. Herefter sorteres stenene fra, og kridtet findeles til en partikelstørrelse på 0-20 mm. Kalken tørres og opbevares under tag, indtil det fragtes væk som bulkgods eller i sække. Nogle af produkterne fra Kongerslev Kalk tilsættes dolomitkalk fra Skotland, der indeholder magnesium – et næringsstof, der også er med til at skabe ideelle vækstbetingelser for planterne. Jens Sproegel forventer, at de nuværende gunstige priser på afgrøder vil øge opmærksomheden på jordbrugskalkens værdi, fordi kalken kan være med til at sikre udbyttet.

- Kurven er knækket, og det er til gavn for alle, at man nu kan få en ordentlig pris for afgrøderne. Det er lidt sjovere at arbejde med, siger han. Med det udvidede indvindingsområde af kridtlaget ved Kongerslev Kalk, kan Jens Sproegel garantere, at virksomheden kan opfylde behovet hos danske landmænd de næste 40 år.