Slagterilukning: En konsekvens af et kraftigt fald i antallet af danske slagtesvin
Formand for Agri Nord, Carl Christian Pedersen, konstaterer, at høje priser på foder og energi i kombination med dårlig notering på slagtesvin har fået flere producenter til at indstille produktionen. Samtidig spænder miljølovgivningen ben for mange udvidelser og moderniseringer af staldanlæg.
Læs formandens kommentar herunder
Danish Crown har valgt at lukke slagteriet i Nordjylland, og som landboforening skal vi ikke blande os i Danish Crowns interne anliggender. Men vi må konstatere, at det er virkelig ærgerligt, at vores gode slagteri i Nordjylland må holde for. Slagteriet i Sæby har en lang, solid historie bag sig, og det har været en god arbejdsplads for mange mennesker. Det er ærgerligt, at ”Nordjyllands” slagteri lukker, ikke alene med tanke på dem, der mister deres job, men også på den længere transporttid det giver de nordjyske grise.
Beslutningen om lukning beror uden tvivl på en grundig vurdering og analyse hos Danish Crown, og jeg betvivler ikke, at ledelsen har god grund til at rationalisere driften. Antallet af slagtesvin i Danmark er i kraftigt fald, og når der ikke er grise nok til slagtning, må man tilpasse produktionen. Lad os håbe, at nedskæringen kommer til at give et positivt afkast, så noteringen matcher andre europæiske lande.
Målet er konkurrencedygtig dansk produktion
Der er mange årsager til faldet i antallet af slagtesvin. En af dem er, at noteringen i Danmark har været lav i en periode med meget høje omkostninger til foder og energi. Det har fået flere producenter til at indstille deres produktion af slagtegrise. Andre har valgt at sælge de danske smågrise til udlandet frem for selv at opfede dem.
En del grise er hermed kørt til Tyskland til opfedning eller til slagtning. Og de grise går forbi de danske slagtekæder. Det handler selvsagt om økonomi og rentabilitet for den enkelte landmand.
Målet må være at gøre dansk produktion og forædling af grisene konkurrencedygtig, så arbejdet fortsat kan ske på dansk grund. Hermed kan vi som landmænd producerer dyrene, mens vores andelsselskaber tager sig af den videre forædling til markedet.
Afslag til nye og større staldanlæg
Problematikken med manglende slagtesvin bunder også i den omstændighed, at danske griseproducenter i mange år har haft vanskeligt ved at få tilladelse til at udvide deres staldanlæg til slagtesvin.
Miljølovgivningen har forhindret nye husdyrgodkendelser til en række projekter på grund af skærpede krav til ammoniakudledning. Der er givet afslag - selv med anvendelse af den bedste og nyeste teknologi i nybyggeriet. Det forhold er en medvirkende årsag til, at mange landmænd har satset mere på produktion af smågrise.
Desværre tæller ”velfærdsstierne” med mere plads til dyrene oftest hårdest miljømæssigt. Vi landmænd vil gerne have dyrevelfærd og fremtidssikre vores produktioner med fokus på velfærd. Samtidig vil vi gerne drage nytte af stordriftsfordelene med flere dyr på hver enhed, og det går ikke helt hånd i hånd.
Danmark går desværre enegang
De eksisterende produktionsanlæg skal renoveres med intervaller. Og det er blevet særdeles vanskeligt for svineproducenterne at få husdyrgodkendelser igennem, når et staldanlæg står overfor en nødvendig opgradering.
Senest har vi i Agri Nord set et eksempel på en producent, der har fået lukket sine stalde med næsten øjeblikkelig virkning. De står tomme i dag – de stalde producerer ikke længe grise. Den type sager kommer vi desværre til at se flere af, hvis ikke lovgivningen ændres. Ammoniakreglerne er ene og alene et udslag af politisk lovgivning, og Danmark går enegang med denne politik.