_MG_1805.jpg

Penge på bogen skal hjælpe landbrug gennem svære tider

16-08-2021

I dag svinger priserne på råvarer og landbrugsvarer mere end nogensinde, og det er derfor afgørende for landmænd, at de har et godt likviditetsberedskab til dårlige tider. Sådan råder Jørgen Cæsar Jensen, der er virksomhedsrådgiver i Agri Nord.
Det er mange år siden, at det var moderne for en landmand at snakke om et likviditetsberedskab. Men det er det i høj grad blevet igen, oplever virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen, Agri Nord.
Priserne tager historisk store udsving, og det sker hurtigere og hyppigere end tidligere. Derfor er nødvendigt, at den enkelte landmand har en opsparing, han kan stå imod med i dårlige tider.
Aktuelt er svinepriserne i år faldet langt hurtigere end forventet, hvorimod de sidste år steg hurtigere end forventet. I 2020 svingede eksportpriserne ekstremt meget fra omkring 690 kroner for en smågris ned til 200 kroner. 
- Likviditetsbehovet er nødt til at være større i dag, for vi ser store udsving på både korn- og svinepriser, og det er ikke en mulighed at læne sig tilbage og håber på, at det nok skal gå godt, som det plejer. For »plejer« findes ikke mere. Risikostyring er et uundgåeligt emne for en landmand i dag, siger Jørgen Cæsar Jensen, der er virksomhedsrådgiver i Agri Nord. 

Vurdér gevinsten ved at spare op
Heldigvis er det for nogle lige nu en mulighed at lægge til side, da indtjeningen i landbruget generelt set har været god over nogle år.
Det koster penge at have penge i banken. Alligevel vurderer Jørgen Cæsar Jensen, at man skal overveje den mulighed.
- Selvom det koster at have penge stående på en konto, kan det alligevel være en god forsikring af bedriften at betale for det, siger han. 
Som priserne er nu, vil det koste cirka 6.000 kroner at have en million kroner stående på en bankbog.
- Det er ikke nogen dårlig investering i risikoafdækning, siger Jørgen Cæsar Jensen. 
Alternativt skal pengene placeres, så de hurtigt kan hæves og dække et likviditetsbehov. 


Spred aktiviteterne
Udover at sætte penge til side anbefaler rådgiveren, at landmanden sætter sig ned sammen med sine rådgivere eller sparringspartnere og får lavet en analyse af, hvordan virksomhedens risikoprofil ser ud.
Ud fra den analyse kan der så laves forskellige risikoafdækninger. Først og fremmest dér hvor risikoen er størst. 
Aktuelt set er der mange, der spreder deres aktiviteter, oplever han. Det kan være at få en større del af værdikæden med produktion af slagtegrise fremfor at eksportere smågrise. Derfor er der flere, der vælger at udvide med slagtesvineproduktion, så de har hele værdikæden selv.
- Jeg har sågar set en slagtesvineproducent, der har udvidet med smågriseproduktion, fortæller han. 

Større selvforsyningsgrad
En anden mulighed for at risikoafdække er ved at have en større selvforsyningsgrad af foder. 
På den måde kan man gardere sig med pludselige og voldsomme prisstigninger. Men man skal dog overveje hver enkelt risikoafdækning økonomisk set.
- Forsikringen kan være for dyrt købt. Det kan godt være, man har sikret sig kornet, men er kornet for dyrt at dyrke selv, er resultatet ved selvforsyning et tab fremfor en gevinst, siger Jørgen Cæsar Jensen. 
Han råder derfor til, at selvforsyning ikke må blive et mål i sig selv. Det skal samtidig sikre en fornuftig økonomi isoleret set. 

Råvarehandlen kan blive mere sikker
Handel og spekulation med korn på et marked, hvor priserne er bestemt af verdensmarkedet, vil altid være forbundet med en vis usikkerhed.
Men man kan alligevel risikoafdække, hvis man allierer sig med nogle, der har specialiseret sig i at handle med råvarer.
- Det er ikke sikkert, det giver gevinst hver gang, men man kan undgå hurtige beslutninger truffet på et tvivlsomt grundlag, siger Jørgen Cæsar Jensen. 


 

Du er altid velkommen til at kontakte os nedenfor

Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse.