Nyt om minivådområder
Nye muligheder for minivådområder
Der er flere nye muligheder, hvis man vil etablere et minivådområde.
Filtermatricer af pileflis, standardpriser og nye, velegnede områder. Det er nogle af de nye muligheder der er, når det gælder etablering af et minivådområde.
Det viser en ny minivådområdeordning, der netop er sendt i høring.
Bekendtgørelse og vejledning er i høring til den 18. juni, og de nye muligheder vil gælde fra 2019.
I med pilen
En af de største nyheder er, at det bliver muligt at søge om tilskud til minivådområder med filtermatricer af pileflis.
- De er mindre og mere effektive end minivådområder med åbent vandspejl, siger miljø- og oplandskonsulent Rune Hjortbak, Agri Nord.
Standardpriser
Det er også nyt, at der nu er indført standardpriser for de åbne minivådområder.
- Det er en fordel for landmanden, der nu ikke er tvunget til at indhente to tilbud til ansøgningen, siger Rune Hjortbak.
Nye områder i spil
Fra og med næste år bliver det også muligt at få lov til at inddrage oplande til lavbund i ådale efter samråd med kommunen. Det har man ikke kunnet tidligere.
- Det betyder, at flere nu har mulighed for at etablere et minivådområde, siger Rune Hjortbak.
Det reviderede kort til brug for ansøgningen er netop blevet offentliggjort og kan læses på http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=lbst
FAKTA
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger læs mere på Landbrugsstyrelsens hjemmeside HER
Eller på Oplandskonsulenternes hjemmeside HER
Har du lyst til at høre mere om mulighederne for tilskud til et minivådområde?
Kontakt Rune Hjortbak på tlf.: 9635 1199