Ny tegnefilm: Fjordenes vandudskiftning er en overset miljøfaktor

De store afstrømninger af kvælstof i efteråret og vinter fra landbruget har i mange fjorde kun minimal betydning for miljøtilstanden om sommeren.

De store årlige reduktionskrav, som stilles i udsigt i vandområdeplaner 2021-2027, kan få meget store konsekvenser for landbruget. Hvis reduktioner sker ved at reducere efterår- og vinterafstrømningerne, vil det i nogle fjorde slet ikke give en miljøeffekt eller kun en mindre effekt. 

- Man risikerer helt at ramme forbi skiven ved at fokusere på årlige tilførsler, fordi man på den måde fokuserer på efterafgrøder mv., som reducerer afstrømningen efterår og vinter. Det er ikke den rette tilgang, når man skal forbedre tilstanden i vores fjorde, siger chefkonsulent Flemming Gertz, SEGES. 

SEGES har netop produceret tegnefilmen, som gør det nemmere at forstå, hvorfor fjordenes vandudskiftning er en afgørende faktor, når der skal vælges virkemidler.


Gælder især i det østlige Jylland, på Fyn og Sjælland

De store afstrømninger af kvælstof efterår og vinter fra landbruget har i mange fjorde kun minimal betydning for miljøtilstanden om sommeren.