Frem til den 15. april kan lodsejere søge om tilskud til at udtage kulstofrige lavbundsjorder.
Formålet med at tage kulstofrige landbrugsjorder ud af drift er at reducere erhvervets udledning af drivhusgasser. Når den type jord bliver gjort mere våd, nedsætter det nemlig nedbrydningen af humus.
Som noget nyt har Miljøstyrelsen med den nye klima-lavbundsordning åbnet for, at også private lodsejere kan søge om at udtage jord på lige fod med kommuner. I de hidtidige ordninger har det kun været forskellige myndigheder, der har kunnet sætte klima- og vådområdeprojekter i gang.
- Det åbner nye muligheder for selv at gå i gang for de landmænd, der for eksempel har lave, lidt trælse marker, hvor regn og oversvømmelse går ud over udbyttet, siger miljø- og oplandskonsulent Rune Hjortbak fra Agri Nord.
Også mere dyrkningssikre marker kan indgå i en udtagning, hvor landmanden nu kan få en engangskompensation afhængigt af den hidtidige drift. I tidligere ordninger skulle man gennem ansøgningsmøllen hvert år.
Kompensationen gives for permanent at gøre arealerne mere våde ved at afskære dræn eller lignede.
Kan bruges til afgræsning, høslæt eller jagt
Det er fortsat tilladt at have dyr på græs, slå hø og gå på jagt på arealerne efter udtagning, men det er slut med at gødske, sprøjte og jordbearbejde.
- Landmanden kan også i fremtiden få grundbetaling til arealerne, da han ikke afstår jorden til staten. Kompensationen skal derfor holdes op mod bøvlet med den daglige drift, behov for vedligehold af dræn og helt overordnet de begrænsninger, der måtte være praktisk og lovgivningsmæssigt i at dyrke jorden i fremtiden, siger Rune Hjortbak.
I første omgang drejer det sig blandt andet om at kunne samle mindst 10 hektar projektareal, hvor minimum 60 procent har et kulstofindhold over 6 procent.
- Ansøgningen til Miljøstyrelsen er nemlig ikke så omfattende. Når man så forhåbentligt har fået et tilsagn betyder det, at man får dækket sine omkostninger til det, der kaldes en forundersøgelse. Her beskriver man forholdene mere detaljeret, og der regnes på klimagas, næringsstoffer og ikke mindst hvordan, man gør arealerne mere våde uden, at det går ud over naboens jord. Ender man med at realisere sit projekt efter forundersøgelsen, dækker tilsagnet også den praktiske udførsel, fortæller Rune Hjortbak.
Fælles ansøgning
Landmændene kan med fordel gå flere sammen og lave en fælles ansøgning. Det øger sandsynligheden for at leve op til kravene om omkostningseffektivitet og minimumsreduktion af CO2-tab. I ansøgningsfasen er det også en god idé at gå i dialog med kommunen, selv om man som landmand selv har tænkt sig at søge om projektet.
- De kommunale medarbejdere kan måske supplere med nyttig viden om jorden – eller eventuelt fortælle om nye, større planer for et område. Vi kan eksempelvis ikke tilbyde jordfordeling i et klima-lavbundsprojekt, så er man interesseret i det, skal man have kommunen på banen i en af de andre ordninger for lavbunds- og vådområdeprojekter. Og når man ikke selv at komme på banen med et klima-lavbundsprojekt i denne omgang, så har vi et skud mere i bøssen. Miljøstyrelsen har nemlig varslet en ny runde i efteråret, siger Rune Hjortbak.
Kort om den nye klima-lavbundsordning
- Ansøgningsfrist 15. april 2021. Endnu en ansøgningsrunde varslet til efteråret
- Projektområdet skal være mindst 10 ha, hvor minimum 60 % har et kulstofindhold over 6%
- Taksterne for engangskompensation er som følger:
- Højværdiafgrøder: 86.000 kr./ha
- omdrift uden højværdiafgrøder: 56.000 kr./ha
- permanent græs: 31.000 kr./ha
- natur: 4.500 kr./ha