Landbruget er en del af løsningen, ikke problemet

Danske landmænd er innovative og omstillingsparate. De nytænker, og de er langt fremme med tiltag, der fremmer den grønne omstilling. De er med andre ord en del af klimaløsningen - ikke problemet.
Nordjyskes erhvervsredaktør har desværre på lederplads valgt en perfid og nedladende tone i et unuanceret frontal-angreb på dansk landbrug. En retorik, der gør dialogen til taber.
Vi vil gerne dialogen og debatten i landbruget, og påtager os gerne vores del af ansvaret og handlepligten, men erhvervsredaktøren har åbenlyst gjort sin populistiske holdning op, nemlig at landbruget sviner, får for meget i støtte og ser passivt til kvælstof- og CO2-udledning.
Lederskribenten, der anlægger den journalistiske linje på erhvervsredaktionen, vælger at udskamme et helt erhverv. Jeg og det samlede landbrugserhverv kan med rette være dybt bekymret for, om vi får en fair og nuanceret dækning af mediehuset i fremtiden.

En del af løsningen
”Godt nok anerkender landbruget en del af sit ansvar. Men man har cirka lige så travlt med at pege på andre syndere. Alt fra nabolande, der udleder kvælstof, til hullede kloakker og utætte rensningsanlæg”, lyder det anklagende på lederpladsen.
Og ja - for det er nødvendigt, hvis vi skal opnå et bedre vandmiljø i Limfjorden. Landbruget bærer ikke hele ansvaret og kan ikke alene løse problemet.
Statsrevisorerne fremlagde mandag kritik af Miljøstyrelsens tilsyn med udledning af spildevand fra spildevandsselskaber og særligt forurenende virksomheder. I kritikken kaldes styrelsens tilsyn ”utilstrækkeligt”. I kritikken lægger Statsrevisorerne vægt på, at Miljøstyrelsen ikke har overblik over, hvem kommunerne har givet tilladelse til at udlede spildevand. Og det er da i den grad problematisk i forhold til vandmiljøet.

Vi er godt på vej
Men: I landbruget kigger vi bestemt også indad. Vi har allerede gjort meget og kan gøre mere for at nedbringe kvælstof og CO2. Vi er godt på vej. Blandt andet har landbruget i sin 2030-plan anvist løsninger, der kan nedbringe CO2 med 7,4 mio. tons CO2e. En del af løsningen er udtagning af lavbundsjorde. Bureaukratiske benspænd har dog hidtil gjort det vanskeligt at nå til handling på dette område.
Senest har landmænd desværre modtage store krav om tilbagebetaling fra staten. De berørte landmænd har for flere år siden i god tro indgået skriftlige aftaler med staten om at afgive jord til klimavenlige lavbundsprojekter, og de skal nu betale langt over halvdelen tilbage. Sådan en proces har ikke en tillidsskabende effekt på vores landmænd, der skal levere lavbundsjorde for at reducere CO2-udledning og opnå bedre vandmiljø i Limfjorden. Der er meget på spil
Hvis vi lukker dansk landbrug, vil klima-udfordringerne og dårligt vandmiljø fortsat bestå. Tilmed skal vi købe fødevarer fra lande, der ikke kan matche dansk landbrugs klimaeffektive varer. Det bliver samtidig et farvel til tusindvis af danske arbejdspladser og en eksportindtægt på 190 mia. kroner, som er med til at bære den danske velfærd.

Benhårdt arbejde og fakta
Hver eneste dag arbejder landbruget på at opnå respekt for vores arbejde – det gør vi med et visionært sigte, med fakta og med benhårdt arbejde. Og vi stiller gerne op til dialog.
Hvis Nordjyskes erhvervsredaktør og det øvrige lederkollegium vil en tur ud i virkeligheden, vil vi endnu engang gerne invitere på en tur ud at se, hvad vi i dansk landbrug kan byde på. Vores seneste åbne invitation blev ikke grebet.
Det er efterhånden sidste udkald, hvis Nordjyskes erhvervsredaktør skal genvinde respekten hos et helt nordjysk erhverv.

Carl Chr. Pedersen
Formand for Agri Nord

(Den avisleder vi reagerer på kan du finde her...)