Konsulentens råd: Drop startgødning til majs – det kan ikke betale sig

Ifølge Anders Spanggaards beregning bliver prisen for at give startgødning i sidste ende 3,5 kroner per foderenhed – vel at mærke, hvis det ikke koster landmanden noget at komme af med sin gylle.
- Skal han tilmed betale for udkørsel af gylle, lyder regningen på 3,9 kroner per foderenhed. Og det kan ikke betale sig, fastslår Anders Spanggaard og han tilføjer:
- 97 procent af vores kunder indenfor mælkeproduktion får problemer med de ændrede miljøkrav - hvis ikke allerede de har det. De kan ikke køre med uændret praksis.
Den næstbedste løsning 
Hvis landmanden vælger at give majsafgrøderne startgødning, skal langt de fleste køre gylle væk fra ejendommen – altså fjerne næringsstoffer – for at holde sig under fosforloftet. Samtidig skal han indkøbe dyr handelsgødning. Derfor bliver det i sidste ende billigere at undlade startgødningen, lyder konsulentens konklusion.
- Den næstbedste løsning vil være NS2124 – Svovlsur Ammoniak. Det er og bliver den næstbedste løsning og dem er bedre end ingenting.

Se beregningen her. Artiklen fortsætter under grafikken:

Fosfor-loftet udfordrer mælkeproducenterne
Det nye loft for fosfor i kombination med en højere fosfor-udledning fra køerne udfordrer mælkeproducenterne i 2023.
- En ko producerer mere fosfor end tidligere, fordi landmanden har skiftet fodermiddel fra soja til non-gmo-produkter - oftest til rapskager eller rapsskrå, som indeholder væsentligt mere fosfor.
- Landmanden må samtidig køre mindre fosfor ud på markerne. Loftet er sænket fra 35 til 34 kilo fosfor per hektarer, og det sænkes yderligere i 2024 til 33 kilo, forklarer Anders Spanggaard og tilføjer, at denne regel gælder for de mælkeproducenter, der kører efter undtagelsesreglen.
Hertil kommer kravet om, at der skal udtages fire procent til brak af udspredningsarealet, og samtidig har en del kvægbrug store paragraf-3 arealer, som ikke må få gødning eller gylle fremover.
Landmand mangler 68 ha
Anders Spanggaard konstaterer, at hans kunder i gennemsnit mangler 40 til 60 hektar for at kunne drive deres landbrug under de nye regler.
Han giver et eksempel på en landmand, der ejer 230 hektarer:
- Af dem er 25 hektarer paragraf-3-jord. Fire procent brak-krav betyder, at otte hektarer går fra. Han har 406 sortbrogede malkekvæg, og på grund af fosfor-kravet mangler han hermed yderligere 25 hektarer i regnskabet. En udfordring, der som nævnt vil ramme hårdere i 2024.
- Landmanden driver et undtagelsesbrug, og hans produktion af fosfor – 34 kilo i stedet for 35 kilo per ha - betyder en yderligere arealnedgang på ti ha.
- Alt i alt mangler den pågældende landmand 68 hektar i forhold til 2022.
- Han kan ikke købe 68 hektar. Alternativet ville være at køre 4100 kubikmeter gylle væk. En produktion, som han pludselig ikke længere har plads til på sine egne marker, siger Anders Spanggaard.
- En del af løsningen ligger derfor i at undlade startgødning til majsene. Han kan finde 19 hektar i at undlade startgødning. Det er 19 hektarer, som vi har en realistisk løsning på her og nu.
Anders Spanggaard tilføjer, at en afregistrering af paragraf-3-arealer også er en mulighed, der kan sikre nogle hektarer i regnskabet. Fjernbrak eller en gylleaftale med en nabo eller et biogasanlæg kan også være en del af løsningen.
Kan det betale sig?
Og tilbage til regnestykket med startgødning til majs:
- Som gennemsnit betragtet kan det betale sig at køre mellem 10 og 15 kilo fosfor per ha ud til majsafgrøderne. Landsgennemsnittet viser her, at gevinsten er 640 foderenheder.
- Men hvad koster det så? Når du har så mange dyr, som i mit regneeksempel med landmanden og de 230 hektarer, og må købe fosfor hjem til majsene, er du nødt til at afsætte husdyrgødning. Men kan det svare sig at forære gyllen væk for at sikre de 640 foderenheder. Svaret er klart nej.

- 97 procent af vores kunder indenfor mælkeproduktion får problemer med de ændrede miljøkrav - hvis ikke allerede de har det. De kan ikke køre med uændret praksis, vurderer planteavlskonsulent Anders Spanggaard fra Agri Nord