Kom til Kvægkongres

08-02-2018

Årets kvægkongres løber af stablen mandag den 26. og tirsdag den 27. februar i MCH Herning Kongrescenter.

Så er nedtællingen til Kvægkongres 2018 gået i gang.

Og Seges Kvæg glæder sig til at byde landets kvægbrugere og andre interesserede i branchen velkommen til et sandt overflødighedshorn af ny viden og nye resultater fra ind- og udland.

- Vi har virkelig lagt os i selen for at strikke et spændende og varieret program sammen til jer. Og jeg synes det er lykkedes til fulde. Der er både mulighed for at komme op i helikopteren, ud på staldgangen og for at kigge ind gennem nogle døre, som vi kvægbrugere måske ikke åbner så tit, lyder det fra formand Chr. Lund, L&F, Kvæg.

Årets hovedtaler Jais Valeur, Danish Crown er en af dem, der vil tage deltagerne med op over vores egen bedrift, når han ser på trends og tendenser i markedet.

Adfærdsekspert Sophie Atkinson tager en tur med helt ud blandt dyrene, når hun øser ud af sin viden om køers adfærd og om sikker håndtering i både foredrag og workshop.

Derudover vil der være oplæg om disruption, fake news og meget mere.

Se hele programmet for Kvægkongres 2018 og tilmeld dig HER

Du er altid velkommen til at kontakte os nedenfor

Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse.