moneymon.jpg

Husk selskabets aconto skat for indkomståret 2019

08-11-2019

Ordinær aconto skatterate

Husk at den 2. ordinære aconto skatterate forfalder til betaling den 20. november 2019.

I den forbindelse bør det overvejes om denne rate er tilstrækkelig eller for høj.

Restskat

Er selskabets ordinære aconto skatterater ikke tilstrækkelige, kan der foretages frivillig ekstra indbetaling.

Forventer selskabet restskat og vil undgå procenttillæg til restskatten, er den 20. november 2019 sidste frist for frivillig indbetaling.

Frivillig ekstra indbetaling kan dog ske frem til den 1. februar 2019 med betaling af et forventet procenttillæg på 0,9%.

Husk at frivillig indbetaling skal indberettes på TastSelv Erhverv inden betalingsfristen. Ellers registreres indbetalingen ikke som en frivillig aconto betaling.

Indbetales forventet restskat ikke frivilligt senest den 20. november 2019 eller den 1. februar 2020, opkræves restskatten med et forventet procenttillæg på 4,8 % i november 2020.

Restskattetillægget på 4,8 % svarer til en rente på ca. 6,2 % før skat. Har selskabet derfor overskudslikviditet eller finansieringsomkostninger mindre end 6,2 % p.a., bør selskabet indbetale den beregnede restskat 20. november 2019 eller eventuelt 1. februar 2020, hvor restskatten, og dermed ekstra indbetaling, kan vurderes mere sikkert.

Overskydende skat

Er aconto skatten for 2019 sat for højt, har selskabet mulighed for at nedsætte eller nulstille 2. rate via TastSelv Erhverv.  Nedsættelsen skal ske senest på datoen for betalingsfristen, som er den 20. november 2019.

Ved overskydende skat forventes godtgørelsen lig 0,1%, men selskabet kan risikere at skulle betale negative renter til Skattestyrelsen af for store indbetalinger.

Procenttillæg og godtgørelse for 2019 offentliggøres senest den 15. december 2019.

Du er altid velkommen til at kontakte os nedenfor

Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse.