Har dine udenlandske medarbejdere helt styr på deres selvangivelse?
1. maj 2022 er sidste chance for at indsende selvangivelsen for almindelige lønmodtagere, og det er også den dato, der gælder for udlændinge, som arbejder i Danmark.
Vores erfaring viser, at udlændinge sjældent har overblik over eller kendskab til det danske skattesystem. Så gør dine udenlandske medarbejdere den tjeneste at gøre dem opmærksomme på, at det er vigtigt, de får udfyldt en korrekt selvangivelse.
De høje fradrag, udlændinge måske har fået på forskudsskemaet, skal de selv påføre selvangivelsen. Får de ikke selvangivelsen rettet rettidigt, risikerer de et skattesmæk.
Det er dine ansattes eget ansvar, at selvangivelsen er korrekt, men ofte giver det dig mere besvær som arbejdsgiver, hvis selvangivelsen skal korrigeres efter 1. maj.
Fradragets størrelse kan ændres i løbet af året, så derfor tildeler SKAT ikke altid det maksimale fradrag ved ankomsten, eller der kan være sket ændringer i løbet af året, som påvirker fradragenes størrelse. Dette medfører ofte, at udlændinge, der har betalt skat i Danmark, kan opnå en økonomisk fordel ved at få udfyldt og indsendt en korrekt selvangivelse.
Derfor: Gør dig og dine medarbejdere en tjeneste og henvis dem til vores skatteeksperter, der står klar og på kort tid kan sikre, at dine medarbejdere får indsendt en korrekt selvangivelse rettidigt.
Det er muligt at booke en tid for udfyldelse af selvangivelsen her. Din medarbejder skal blot medbringe NemID, pas eller kørekort - så klarer vi resten.
Betaling for medgået tid kan ske kontant eller med MobilePay ved mødet.