Flere vil investere i dansk landbrug

"Vi oplever en markant stigning i interessen for at investere i landbrug", konstaterer Peter Møller, der er strategisk rådgiver i Agri Nord.

Agri Nord assisterer naturligvis i en række situationer, hvor der er tale om et traditionelt ejerskifte, båret igennem af en relation mellem sælger og køber. Men derudover findes der en række modeller, hvor en ekstern investor kan gå ind og sikre, at en ung landmand kan få fodfæste – enten som selvejer eller som forpagter.

"Set fra den unge landmands side kan en ekstern investor være en ny mulighed, hvis det er svært at få en aftale om finansiering via pengeinstitut eller kreditforening", siger Peter Møller.

Sælgerpantebrev

En form for ekstern finansiering kan være, at den tidligere ejer lader noget af handelsprisen stå i ejendommen i form af et sælgerpantebrev. Der kan også være andre landmænd, der investerer i en gård.

Ofte vil den form for ekstern finansiering være drevet af et entreprenørskab – en lyst til at støtte de unge i at komme i gang i erhvervet. Selvfølgelig sammenholdt med et krav om afkast af investeringen.

En anden type ekstern investor køber hele ejendommen og lejer bygninger og husdyr ud til en ung landmand, der til gengæld har forkøbsret til ejendommen. Den eksterne investors primære opgave er her at fungere som løftestang for den unge landmand.

Kapitalstærke folk søger afkast

Et tredje scenarie er, at en gård opkøbes af ressourcestærke folk eller fonde udelukkende med afkast for øje. Det kan være danske velhavere eller kapitalstærke folk udlandet. I denne gruppe findes såvel folk med rødder i landbruget og velhavere fra helt andre erhverv.

"Der er en stor vækst i det marked, og det er sket inden for få år," fortæller Peter Møller.

Der synes at være tre væsentlige årsager til den udvikling. For det første er landbrugsloven ændret, så det er blevet markant nemmere for investorer at købe sig ind i landbrug – uden at have pligt til at bo på gården.

Gunstige jordpriser

For det andet er jordpriserne gunstige i Danmark i forhold til resten af Europa.

"Det at investere i jord har altid tiltrukket nogle. Og lige nu er prisen på jord igen stigende efter et fald i kølvandet på finanskrisen. Det betyder, at det er en attraktiv og inflationssikker investering for en meget bredere gruppe af folk", forklarer Peter Møller.

Aktuelt ligger i jordprisen i niveauet 150-180.000 kroner pr. hektar for den gennemsnitlige bonitet. Selv om der er store lokale forskelle er det et fællestræk, at jordpriserne har været stigende de seneste måneder, og det er en tendens, som mange eksperter forventer vil fortsætte.

Skatteregler og servicepakke

En tredje medvirkende faktor for lysten til at investere i jord og fremstilling af korn, kød og andre fødevarer er de komplicerede skatteregler, der betyder, at ejerskab af landbrug også kan være attraktivt for erhvervsfolk fra andre brancher i forbindelse med generationsskifte.

Eksterne investorer uden særlig faglig interesse i landbruget benytter sig ofte af Agri Nords tilbud om en service- og administrationspakke.

Den betyder, at de får hjælp til alt det praktiske - fra BBR til bankkontakt og forpagtningsaftale.

Kort fortalt kan man sige, at Agri Nord hjælper med at få tandhjulene til at passe sammen, sådan at der fortsat er smidige ejerskifter i landbruget. Og der tages hensyn til investorernes forskellige tilgang.

"Når vi arbejder med investorer, er det altså på forskellige måder. Nogle gange handler det om, at vi for eksempel bistår en ung landmand med en samarbejdsaftale med en investor, hvor vi altså skal bruge investoren som finansieringskilde. Andre gange handler det om, at vi bistår investoren med rådgivning omkring erhvervelsen – og her er det en stor styrke, at vi har alle fagkontorerne at trække på også", forklarer Peter Møller. 

Agri Nord arbejder i dag med eksterne investorer på begge sider af bordet – og fremadrettet forventer Agri Nord en fortsat stor stigning i dette marked.

"Det skal vi som landboforening naturligvis forsøge os at indrette os efter – men det er også vigtigt, at de unge - og måske også nogle etablerede landmænd - er klar over de muligheder, der kan ligge i at kigge den nye vej", pointerer Peter Møller.