Filippinske praktikanter på vej til Nordjylland
Agri Nord kunne forleden byde velkommen til to repræsentanter fra en landbrugsskole og et agentur i Filippinerne.
Målet med besøget er at få etableret et formaliseret og godt samarbejde mellem landbrugsskolen og Agri Nord, så de filippinske landbrugselever får mulighed for at vælge 18 måneders praktikophold på et dansk landbrug.
Vittus Bernlow, der er leder af HR & Rekruttering i Agri Nord, håber og forventer, at de første praktikanter kan lande på dansk jord i september, når alle formaliteter er på plads.
Interesserede landmænd kan allerede nu ringe eller skrive til Agri Nord: vib@agrinord.dk eller 96351310.
Vittus Bernlow fortæller, at de filippinske elever taler engelsk, og at udvekslingen af eleverne foregår under ordnede forhold. En gang årligt vil repræsentanter fra landbrugsskolen følge op på samarbejdet med et besøg hos elever og praktiksteder i Danmark.
De to filippinske gæster indledte besøget i Nordjylland hos Agri Nords afdeling for HR & Rekruttering i Aalborg og besøgte efterfølgende to kvæggårde i Himmerland. Dagen blev rundet af med middag hos Vittus Bernlow,
På billedet ses Angelito G. Renosa, PhD, Director for External Linkages/International Affairs, Apayao State College og Amelyn D. Borbon, Assistant general manager, Gold Rammad International Manpower services (GIMS) i selskab med Christina Hostrup, Vittus Bernlow og Eva Hillgaard Ravn-Jensen fra Agri Nord.