Er IT-sikkerhed relevant for mig?

Mange af de kunder vi hjælper, har et atypisk pc-opsæt i forhold til andre erhvervsbrugere – primært fordi samme computer både bruges privat og til erhverv – og mange gange af flere personer i familien.
Det i sig selv giver en større risiko for, at den arbejdsplads man bruger i erhvervsmæssig sammenhæng, udsættes for Malware-angreb.

Vores anbefaling vil altid være, at den pc der bruges til erhverv, kun bruges til dette – og at denne maskine er godt beskyttet.

At forholde sig til sikkerheden i sin egen virksomhed, kan virke uoverskueligt. Måske fordi man tænker, at de data man har i virksomheden, ikke har værdi for it-kriminelle? Men sikkerhedsbrud kan ramme bredere end bare tyveri af data, f.eks:

 

  • Datasletning
  • Udnyttelse og tyveri af oplysninger (login til mail, kortoplysninger, data om ansatte osv.)
  • Uønskede reklamer
  • Kryptering af pc, med krav om løsesum (Ransomware)

 

Overordnet set mener vi, at man som virksomhed skal sikre:

Kritiske sikkerhedsforanstaltninger

  • Firewall
  • Antimalware
  • Opdatering af programmer og styresystem


Grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger

  • Backup
  • Sikre passwords
  • Separate konti / arbejdspladser til hver bruger i virksomheden.
  • Skelne imellem arbejds-pc og privat pc

Gode sikkerhedsforanstaltninger

  • To faktorbeskyttelse af f.eks. mail og sociale medier.
  • Test af backup
  • Uddannelse af medarbejdere.

 

Tag stilling

Først skridt er en erkendelse af, at IT-sikkerhed bør være et vigtigt punkt i virksomheden. Næste skridt er at skabe et overblik over de kritiske informationer i virksomheden, som bør beskyttes, samt hvordan dette gøres. Herefter indtænkes uddannelse i gode digitale vaner, ligesom arbejdspladser skal sikres optimalt.


Vi anbefaler ofte en tre-trins opstart, når vi hjælper med dette:

  • Brug et professionelt sikkerhedsprogram – med opdatering af 3. parts programmer og styresystem.
  • Opsæt og test en backupprocedure.
  • Hav en it-beredskabsplan, og planlæg løbende uddannelse af medarbejdere i gode digitale vaner – f.eks. igennem et online it-sikkerhedskursus.

 

Vi har adgang til produkterne, der kan hjælpe med ovenstående, ligesom vi er klar med rådgivning, der hjælper dig med at danne overblik over et til tider overset fokusområde.

 

Klik her og kontakt René Schou,
it-konsulent i dacIt