De første regnskabstal: 2022 blev et fantastisk år for planteavlerne og mælkeproducenterne

Samlet set viser regnskaberne for 2022, at salgsafgrøderne for markdriften har præsteret langt ud over det sædvanlige. Det skyldes først og fremmest rekordpriser på afgrøderne og en nem og omkostningsmæssigt billig høst.

Set i forhold til 2021 er der i 2022 fremgang i resultaterne for grise, som skyldes det gunstige bidrag fra marken samt højere værdier på besætning ved udgangen af 2022.

Mælkeproduktionen har i 2022 oplevet meget høje priser på mælk og kød. Det gælder også for økologerne, som dog har oplevet en mindre fremgang.

”Den stigende inflation har gjort, at landbruget har fået flere penge for deres produkter, men vi har også set stigende omkostninger. Helt overordnet er energiomkostningerne steget med 70% på alle produktionsgrene – det er meget”, fortæller Jørgen Cæsar, virksomhedsrådgiver, Agri Nord.

Historiske mælkepriser
De konventionelle mælkeproducenter oplevede i 2022 historiske høje mælkepriser, og de opnår et resultat efter finansiering på 5,4 mio. kr. som er 3,3 mio. kr. mere end året før. Mælkeprisen er steget med 111 øre pr kg EKM til 3,96 kr pr kg EKM, og samtidig er mælkeydelsen steget fra 11.462 til 11.756 EKM pr. årsko.

”Priserne er steget, fordi der har været et mindre udbud af mælk i verden – samtidig er mælkeydelsen også steget. Det betyder, at mælkeproducenternes bruttoudbytte er steget med næsten 5 mio. kr. Det giver penge på kistebunden og robusthed i økonomien”, forklarer Peder Østergaard, driftsøkonom, Vestjysk.
Selvom der ved de konventionelle mælkeproducenter ses en stigning i stykomkostningerne og kapacitetsomkostninger på hhv. 16 % og 21 %, så giver det samlede resultat stadig et løft i soliditeten.

”De har tjent penge – faktisk er egenkapitalen hævet fra 6,2 mio. kr. til 9,2 mio. kr. – det betyder, at der ses en total selvfinansiering af deres investeringer efter flere års efterslæb – de har fået bragt deres produktionsapparat up to date”, lyder det fra Carsten Sørensen, afdelingsleder driftsøkonomi, Djursland Landboforening.

Hos økologerne ses ikke helt den samme fremgang i resultaterne. Mælkeprisen har en fremgang på 97 øre pr kg EKM, men ydelsen falder med 110 kg EKM pr. årsko. Den faldende ydelse kan være en effekt af, at grovfoderproduktionen 2022 har været præget af tørre perioder.

”Selvom økologerne ikke har den samme fremgang i resultaterne som de konventionelle, så er det stadig et flot resultat”, tilføjer Peder Østergaard, driftsøkonom, Vestjysk.

So-hold: Bedre end frygtet
2022 startede rigtig skidt for so-holderne med nogle utrolig lave priser, som først rettede sig i 4. kvartal 2022. Resultatet efter finansiering for 2022 bliver derfor 1,28 mio. kr. mod 0,44 mio. kr. i 2021. Dette resultat er baseret på et so-hold med i gennemsnit 784 års-søer og 178 ha.

”So-holderne var helt i bund i starten af året, men opnåede stigende afregningspriser sidst på året og sammen med marken, så redder det bundlinjen. Det bliver pludseligt meget synligt, hvilke bedrifter der er med og uden egen markdrift. Der er en enorm stor spredning i resultaterne, og der vil være so-holdere, som ikke kan se sig selv i dette resultat”, forklarer Leif Lanng, virksomhedsrådgiver, Fjordland.

Salgspriserne på grise til eksport blev forbedret i løbet af 2022, men gennemsnitsprisen forblev 30 kr. under den beregnede notering for hele 2022.

So-holdet, som er energitung, blev for alvor ramt af de stigende elpriser, hvor de kunne se energiomkostningerne stige med 70 %. De kunne samtidig mærke et lønpres, som var højere end gennemsnittet, fordi der fortsat er mangel på arbejdskraft.

Generelt kan samtlige produktionsgrene forvente en rentestigning i 2023, og so-holderne ser ind i en forventet rentestigning på ca. 1,0 mio. kr. pr. bedrift.

Slagtesvin: Endnu et godt år

Slagtesvineproducenternes resultat efter finansiering for 2022 endte på 3,6 mio. kr. mod 2,3 mio. kr. i 2021. Halvdelen af det forbedrede resultat kommer fra marken, hvor den anden del kommer fra grisene. Dette resultat er baseret på bedrifter med gennemsnitlig 16.372 producerede slagtegrise og 205 ha markdrift.

”Vi startede med en notering på 8,40 kr. pr kg og sluttede med en notering på 12,20 kr. pr kg. De store udsving viser meget godt den proces, som slagtesvineproducenterne har været igennem i 2022. Prisstigningen bliver en kærkommen hjælp til de øgede omkostninger på foder, energi og renter, som slagtesvineproducenterne også kommer til at se ind i, i 2023”, fortæller Jørgen Cæsar, virksomhedsrådgiver, Agri Nord.

Dækningsbidraget hos slagtesvineproducenterne er stort set uændret i 2022 i forhold til 2021, men 2022 er båret op af højere ultimoværdier på besætningen.

50% af dækningsbidraget for 2022 kommer fra marken, og de analyserede bedrifter har i gennemsnit en selvforsyningsgrad på gennemsnitligt 50%. Også her er der stor spredning på resultaterne, alt efter om bedrifterne har egen markdrift eller ej.

”Soliditeten er steget en del hos slagtesvineproducenterne. Egenkapitalen er steget fra 14,8 mio. kr. til 17,6 mio. kr. De har altså tjent penge, men der bliver også brug for denne indtjening, da slagtesvineproducenterne også kan forvente en stigning i renteudgifterne på 0,75 mio. kr. i 2023”, forklarer Leif Lanng, virksomhedsrådgiver, Fjordland.

Planteavl: Store prisstigninger på salgsafgrøderne
Planteavlerne oplevede i 2022 en stor prisstigning ved salgsafgrøderne på ca. 40%. Der ses også mindre stigning i udbytterne, men med udsving afgrøderne imellem.

”Vi har været vidne til historiske afregningspriser, som sjældent er set. De gode priser har naturligvis medført en stor stigning i resultat efter finansiering. Men stigende kapacitetsomkostninger – som samlet er steget med 23% - påvirker naturligvis det økonomiske resultat. Planteavlerne har ikke været så hårdt belastet af elpriserne. De har derimod haft udgifter til diesel, som ikke viser en nær så stor omkostningsstigning.”, fortæller Carsten Sørensen, afdelingsleder Økonomi, Djursland Landboforening.

Resultat efter finansiering stiger hos planteavlerne med 0,78 mio. kr., som svarer til 68%, hvilket anses som meget tilfredsstillende. Den samlede gæld falder med 0,38 mio. kr. og de samlede investeringer udgør 0,7 mio. kr. Investeringerne i landbruget har her været faldende i forhold til 2021.

Generelt
Helt generelt har alle produktionsgrene nu opnået en soliditetsgrad på mindst 20 %, hvilket betyder, at de er godt rustet til fremtiden. Fælles for dem alle er også, at de kigger ind i et år med stigende renter, som formentligt kommer op på et mere normalt niveau, efter at have været faldende siden finanskrisen.

”Landbruget kigger også ind i et år med stigende omkostninger, men så er det godt, at de i 2022 har opnået en bedre økonomisk robusthed ”, siger Leif Lanng, virksomhedsrådgiver, Fjordland.

Få mere at vide:
Der er mulighed for at få flere detaljer om de første regnskabsresultater, når Agri Nord holder kongres den 7. februar, Fjordland afvikler deres kongres den 7. februar, Djursland Landboforening holder årsmøde den 7. februar, og Vestjysk afholder økonomiaften den 16. marts.