Agri Nord takker ministeren

Agri Nord roser den afgående miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, og byder den nye minister velkommen efter rokade.

Miljø- og fødevareministeren hedder fra i dag ikke længere Esben Lunde Larsen. Det står klart, efter han i går meddelte, at han stopper i politik. En stor tak for indsatsen, lyder det fra Agri Nords formand, Carl Christian Pedersen.


- Vi har været rigtig glade for, at vi fra Agri Nords side har kunnet bringe så mange sager for nordjysk landbrug direkte ind på ministerens bord, siger formanden og fortsætter:


- Der skal især lyde en tak for den indsats, Esben Lunde Larsen har gjort i udlandet for at fremme eksporten af de produkter, vi er så dygtige til at producere her i Danmark. Vi takker ham for, at han har talt dansk landbrug op.


Ny minister bydes velkommen
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har netop præsenteret Jakob Ellemann-Jensen som ny miljø- og fødevareminister. En frisk mand på holdet, mener Carl Christian Pedersen.


- Mit kendskab til Jakob Ellemann-Jensen er, at han er energisk og sætter sig godt ind i de for-hold, han arbejder med. Og så har han et godt, grundigt kendskab til Venstres bagland i land-distrikterne, siger formanden.


Agri Nord ser frem til samarbejdet med den nye minister.