Nyhed
Agri Nord giver jerseytyrekalvene værdi
I Karolines Køkken hos Arla var der den 16. april både blindsmagning og vurdering af forskellige kødtyper, da Agri Nord var inviteret til at deltage i et projekt, der har til formål at undersøge potentialet i kød fra jerseytyrekalve. Bag projektet, der er støttet af Miljøministeriet, står Danish Crown, Arla Foods og Danish Jersey.
Nye muligheder for jerseytyrekalve
Teamleder for Miljø og Energi ved Agri Nord, Flemming Pedersen – der også er bestyrelsesmedlem i Slow Food – deltog i køkkenværkstedet. Her var der især fokus på at skabe bedre muligheder for at opfede jerseytyrekalvene.
Det gør man ved at udvikle nye opskrifter og etablere Jersey som et brand hos de danske forbrugere.