Agri Nord-formand: - Der er brug for investeringsplaner, hvis vi skal nå CO2-mål

Af Carl Chr. Pedersen
Formand for Agri Nord

Tiden er ikke moden til at eksperimentere med afgifter på dansk landbrug. Vi dyrker nemlig ikke kun jorden - vi dyrker også fremtidens klimaløsninger. Derfor er vejen frem investeringsmodeller, der sikrer, at erhvervet kan løfte de klimaløsninger, der kan reducere CO2e.
Fødevareproduktionen har et klimaaftryk, som vi er fast besluttede på at gøre endnu mere ved, end vi gør i dag. I landbrugsaftalen fra 2021 har et bredt politisk flertal sat som mål, at landbruget frem til 2030 skal reducere udledningen af drivhusgasser med 55-65 procent i forhold til udledningen i 1990 – altså 7,4 mio. ton CO2e. Det er et ambitiøst mål, men det er ikke urealistisk. Det helt afgørende spørgsmål er bare, hvordan vi når målet.

Vi kan nå målet for 2030
Landbrug & Fødevarer har i samarbejde med Seges Innovation fremlagt en plan, der viser, hvordan og hvor meget dansk landbrug kan reducere udledningen af klimagasser eller CO2e – uden at vi skal lukke hele eller dele af vores landbrugsproduktion ned.
Planen viser, at vi kan levere mellem 6,7-9,3 mio. tons CO2e i 2030. Dermed kan vi nå det bindende reduktionsmål i landbrugsaftalen. Og virkemidlerne er vel at mærke realistiske, idet teknologierne er her i dag.
I planen fastholdes antallet af dyr, mens arealet reduceres blandt andet via udtagning af lavbundsjord med stort humusindhold – det er den største bidragyder til reduktionen. Vi har i landbruget allerede budt ind med udtagning af lavbundsjorde, og for at nå i mål er det vigtigt, at der ikke opstår flere politiske og bureaukratiske benspænd.

Investeringer i stedet for afgifter
Klima-initiativer er på ingen måde gratis.
For at finansiere den grønne omlægning må samfundet træde til med investeringer – ikke afgifter. Finansieringen kan eksempelvis ske via en køledisk-afgift, der rammer alle varer, danske som udenlandske.
I Danmark eksporters hovedparten af vores landbrugsproduktion til udlandet, og pålægger vi ensidigt landbruget udgiften, reducerer vi dansk landbrugs konkurrenceevnen voldsomt.
Hvis ikke dansk landbrug bliver first mover på nye teknologiløsninger, får vi ikke en langsigtet, styrket konkurrence-evne – og så taber vi som samfund stort.

Behov for fælles EU-kurs
Klimaudfordringen skal løses globalt, og med lokale initiativer. Men Danmark kan ikke gå enegang. Vi skal som minimum have EU med til at lave fælles regler, ellers kommer der blot importerede varer ind i køledisken fra resten af EU, og de kan konkurrere på pris - men ikke på klima.
Desværre indgår landbrugets CO2-optag ikke i de officielle opgørelser. Den CO2, der bindes i planterne - blandt andet i halm og andre produkter fra landbruget - godskrives ikke landbruget i opgørelsen af vores erhvervs CO2e-belastning.
Der er behov for en politisk debat med oplysning og fakta, hvor muligheder og risici drøftes.
En dansk CO2-afgift på de biologiske processer vil hive tæppet væk under nogle af verdens allermest klimaeffektive landmænd.