Vandindvinding
Vi ansøger for dig
Vandindvindingstilladelse er et juridisk krav, der sikrer, at vandressourcerne administreres og udnyttes i overensstemmelse med gældende vandforsyningslovgivning.
Alt vandindvinding kræver tilladelse, men ved markvanding skal du være ekstra opmærksom på, at din tilladelse er gyldig og overholdes.
Har du ikke en vandindvindingstilladelse til markvanding, kan det betyde, at du bliver trukket i din hektarstøtte.
Krav til vandindvinding
- Grundvand og overfladevand må ikke indvindes til markvandingsformål uden tilladelse.
- Indvindingsanlægget skal være forsynet med en anordning til måling af det indvundne.
- Ejeren af et Indvindingsanlægget skal hvert år indberette årsindvindingen til kommunalbestyrelsen.
- Vilkåret ommaksimal indvindingsmængde af grundvand og overfladevand i tilladelsen må ikke overtrædes.
Få indregnet det aktuelle forbrug
Når der på en landbrugsbedrift beregnes den årlige gødningskvote, er det muligt at indregne den aktuelle vandingstilladelse. En vandingstilladelse betyder normalt en forhøjet kvote til den enkelte afgrøde, da vandingstilladelsen sikrer et højere udbyttepotentiale. Hvis man ikke har fået fornyet sin vandingstilladelse, kan en indregning af vandingstilladelse i gødningskvoten betyde bøde for overgødskning og reduktion af det årlige arealtilskud fra EU.
Fornyelse af vandindvindingstilladelse
Hvis du allerede har en tilladelse, er det vigtigt at være opmærksom på dens udløbsdato. Vandindvindingstilladelser skal fornyes inden de udløber.
Skal vi ansøge for dig?
At navigere i processen med at få en tilladelse eller forny en eksisterende tilladelse kan være komplekst, og det kan være nyttigt at søge professionel rådgivning fra specialister inden for vandforvaltning og lovgivning.
Specialisterne har vi heldigvis her hos Agri Nord. Kontakt os endelig, og få taget din ansøgning op.
Markbesøg, skab det bedste fundament for vækst
Optimer din markdrift med professionelle markbesøg fra Agri Nord. Vores erfarne rådgivere kommer ud til dig i vækstsæsonen og sikrer, at du har det bedste beslutningsgrundlag for din markplan.