Klima lavbund
Kickstart dit klima lavbund projekt med Agri Nord!
Vores skræddersyede rådgivning i klima lavbund styrer dig gennem processen, fra projektplanlægning til implementering. Vi kombinerer ekspertise med bæredygtige løsninger for at skabe optimal udnyttelse af lavbundsområder. Tag det første skridt mod klimavenlige projekter med Agri Nord ved din side.
Hvad er et lavbundsprojekt
Et lavbundsprojekt er udtagning af kulstofrige lavbundsjorde, der bliver taget ud af drift. Det vil sige, at jorden derefter ikke må hverken gødes, sprøjtes eller drænes. Hos Agri Nord er vi din støtte og vejledning gennem hele processen. Vi står klar til at rådgive dig om hvilken ordning, der er den bedste for dig, og hvordan du bedst og mest effektivt kommer igennem projektet.
Klima lavbund støtte
Klima-Lavbundsordningens primære formål er udtag af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på at reducere landbrugets drivhusgasudledning mest muligt. Hold øje med fremtidige ansøgningsrunder på Miljøministeriets hjemmeside.
Hvordan udtager man lavbundsjord?
Der er flere muligheder, hvis du gerne vil i gang med et lavbundsprojekt. Du kan få en engangskompensation for din jord, indgå i jordfordeling eller evt. sælge din jord. Et lavbundsprojekt er en frivillig proces, hvor vi rådgiver dig hele vejen igennem. Vi laver en ejendomsmæssig og teknisk undersøgelse, hvor vi bl.a. snakker med lodsejere og undersøger, hvordan vi undgår at påvirke andre arealer end dem, der skal udtages. Tag fat i vores kompetente rådgivere hvis du går med tankerne om at påbegynde et lavbundsprojekt.
Minivådområder
Forbedre vandmiljøet ved at reducere kvælstofbelastningen i de omkringliggende vandmiljøer, og skab samtidig et levested for dyr og planter.