Lønmodtagernes feriemidler

Lønmodtagernes Feriemidler er en ny fond, der forvalter de feriepenge, der bliver optjent i overgangsåret inden den nye ferielov.

Overgangsåret løb fra 1. september 2019 til 31. august 2020. Fonden er oprettet, så arbejdsgiver undgik at skulle udbetale dobbelte i feriepenge til medarbejdere på det samme år. I stedet blev feriepengene til en opsparing hos Lønmodtagernes Feriemidler. Medarbejderne får opsparingen udbetalt, når de når folkepensionsalderen eller forlader det danske arbejdsmarked. Regeringen har haft åbnet op for udbetaling af de indefrosne feriepenge af 2 omgange - det har ingen betydning for dig som arbejdsgiver. 

Afregner du feriepenge til Feriekonto, har du afregnet for indefrysningsperioden, og Feriekonto har videresendt pengene til Lønmodtagernes Feriemidler. 

Du må under ingen omstændigheder udbetale feriepenge for den indefrysnings perioden direkte til medarbejderen. 

For medarbejdere med løn under ferie, skal der afregnes de 12,5 % af periodens lønudgift, og her efter sommer har du modtaget 2 breve, hvor du har skulle tage stilling til, om du vil indbetale pengene i år eller beholde dem i virksomheden. Har du ikke aktivt været inde og vælge noget, vil du modtage en opkrævning på beløbet. Har du valgt at beholde pengene i virksomheden, vil du modtage et brev næste sommer, hvor du igen vil skulle tage stilling til, om du vil beholde pengene eller indbetale dem, samt en indeksering som beløbet skal opskrives med. 

Du kan tilgå Lønmodtagernes Feriemidlers hjemmeside og selvbetjening på dette link.


Du er også altid velkommen til at kontakte os i Lønservice på telefon 96351111. 
 

Du er altid velkommen til at kontakte os nedenfor

Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse.