Landboforening i
generationer
Landboforeningen der taler din sag
Agri Nord er ikke kun en virksomhed, der rådgiver landbruget. Vi er også en landboforening, der varetager medlemmernes politiske interesser. Ved at påvirke den politiske dagsorden og være en synlig og aktiv spiller i den aktuelle debat, er vi med til at skabe bedre rammer for landbruget i Danmark. Ofte spænder regler og bureaukrati ben for taletid i det politiske miljø. Her tager vi plads som en markant aktør, der insisterer på at varetage dine interesser. Takket være fagligt oplysningsarbejde og aktiv deltagelse i en række råd, nævn, interesseorganisationer og udvalg kan vi påvirke den politiske agenda. Rammevilkårene for dansk landbrug skal i vores optik være bedre, så det bliver nemmere at skabe udvikling, økonomisk tryghed og beskæftigelse.
Et medlemskab åbner døre
Med et medlemskab i Agri Nord landboforening bliver du medejer af den rådgivningsvirksomhed, du også kan være kunde i. Dermed bliver du også en del af Landbrug & Fødevarer, hvor 90 pct. af dine landmandskolleger er organiseret.
Landbrug & Fødevarer er en privat erhvervsorganisation, der repræsenterer det samlede danske landbrugs- og fødevareerhverv. Dvs. 145.000 beskæftigede og en samlet eksport på mere end 100 mia. kr. årligt. Den udgør derfor en markant stemme, når landbrugets problemstillinger skal have politisk taletid.
Bliv medlem
Skal vi varetage dine interesser, og “sparke” døren ind til de rum, hvor landbrugets sag skal tales i dag, i morgen og for fremtiden?