SoMe-ansvarlig

Vil du have stort og spændende ansvar hele vejen fra ny strategi til hands-on eksekvering?

Kan du give kommercielle budskaber en indpakning, der giver modtagerne lyst til at dele, fordi det lige har den humor og/eller vinkling, der skiller det ud fra mængden? Vil du også gerne have ansvaret og tilliden til, at du kan løfte det? Og hvad med at være i en succesrig virksomhed, der samtidig er en rigtig god arbejdsplads? I Agri Nord kan du få hele pakken og mere til, når du bidrager til at gøre vores revitaliserede kommunikations- og marketingafdeling til en succes.

 

Selvstændigt ansvar fra strategi til eksekvering og rapportering
Du bliver det nye teams SoMe ekspert, og du får et tæt samarbejde med vores nye marketingansvarlige, der har ansvaret for de overordnede budskaber og den øvrige markedsføring. På bundlinjen handler alt om at styrke vores salg, og du arbejder derfor også tæt sammen med vores journalist & politiske konsulent, der kan give dig indsigt og vinkler, så du kan navigere effektfuldt.

Du laver planen og sikrer hands-on, at vi udkommer med de gode historier i de rigtige formater på de rigtige kanaler. TikTok kan da være fristende, men kan den kanal øge vores salg, når kunderne findes i dansk landbrug? De svar skal du kunne levere via din kombinerede forretnings- og SoMe-forståelse. Dine primære opgaver bliver at:

 

  • Udarbejde og uploade indhold – alle typer af indhold inkl. små smartphone-film, du selv klipper
  • Udarbejde en ny SoMe-strategi inkl. kanalvalg for både moderselskab og datterselskaber
  • Indsamle data, evaluere og rapportere på resultater (SEO og Google analytics)
  • Bidrage med indhold til hjemmesiden og evt. andre kommunikationsaktiviteter
  • Medvirke i planlægning og afvikling af events og arrangementer til kunder og medlemmer

 

Du kan ikke lykkes ved at gemme dig på kontoret. Du må ud og møde kolleger og kunder i den virkelige verden. Det er derude, det sker og der, de gode historier og billedmuligheder findes. Det dækker også netværksarbejde med bl.a. ture til København/Axelborg.

 

Kommunikations-/marketinguddannelse og erfaring fra lignende rolle

Skal du have succes i denne rolle, skal du kunne idéudvikle og tænke ud af boksen med en sikker sans for humor som virkemiddel. Du skal samtidig trives med et stort og selvstændigt ansvar, hvilket også stiller krav til dit mod til at turde træ e beslutninger på egen hånd. Samtidig skal du kunne samarbejde med mange meget forskellige mennesker. De ved en hulens masse, men de ved ikke nødvendigvis meget om, hvordan man får deres viden gjort spændende for andre. Derudover rummer dit CV:

 

  • Minimum en bachelorgrad i kommunikation og/eller marketing
  • Erfaring fra en lignende rolle, hvor du også har lavet små videoer
  • En god pen inklusive styr på grammatikken
  • Billedbehandlingsevner – du kan klare de mere enkle ting uden grafikerhjælp

 

Din nye afdeling

Du bliver som nævnt del af vores nye kommunikations- og marketingafdeling på kontoret i Aalborg sammen med vores journalist & politiske konsulent, vores kommende marketingansvarlige og vores grafiker. Her er du med til at sikre, at stemningen bliver lige god og nede-på-jorden som i resten af organisationen. Hos os er der plads til at være lige den, man er, når bare man har lyst til at bidrage.

 

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV mærket ”SoMe-ansvarlig” til job@agrinord.dk. Ansøgningsfristen er den 9. januar, 2023.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte HR-chef Maria G. Kibsgaard på 9635 1105 eller journalist & politisk konsulent Birgit Eriksen på 2212 1456.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.