Økonomikonsulent

Vil du have tid til både kunderådgivning og opgaveløsning? Er du fagligt dygtig inden for økonomi, ledelsesrådgivning, skat og regnskab? Og motiveres du af faglig udvikling og sparring? Så er her muligheden for at blive en del af et stærkt fagligt team hos Agri Nord!

Vil du have tid til både kunderådgivning og opgaveløsning? Er du fagligt dygtig inden for økonomi, ledelsesrådgivning, skat og regnskab? Og motiveres du af faglig udvikling og sparring? Så er her muligheden for at blive en del af et stærkt fagligt team hos Agri Nord!

Som økonomikonsulent hos Agri Nord bliver du en del af en af Nordjyllands største specialafdelinger for økonomisk rådgivning og serviceydelser med omkring 80 medarbejdere. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kunder, og dit fokus vil være på revision, ledelsesrådgivning, regnskabsudarbejdelse og skat. Din vigtigste opgave er rådgivning af kunderne – og det er der tid til.

Som økonomikonsulent vil du indgå i et positivt fagligt samarbejde med kolleger. En lang række fagspecialister vil her støtte op om din rådgivning og assistere og supplere dig i sparringen med dine kunder. Du vil opleve en engageret og professionel arbejdsplads, hvor der lægges vægt på, at den enkelte medarbejder tager et stort ansvar og bidrager selvstændigt til opgaveløsningen. Der er store frihedsgrader, en alsidig arbejdsdag og gode muligheder for løbende at holde sig fagligt opdateret. Du får hurtigt ansvaret for din egen kundeportefølje, der allerede er i huset.

Af arbejdsområder kan nævnes:

  • Direkte kundekontakt og selvstændigt ansvar for en kundeportefølje af forholdsvist komplekse, store eller mellemstore landbrug i regionen
  • Faglig rådgivning og service, tilpasset kundens behov
  • Tæt samarbejde og rådgivning om vigtige beslutninger hos kunden
  • Rådgivning og faglig sparring indenfor områderne personbeskatning, virksomhedsordning, selskabsbeskatning, generationsskifte, ejendomsavance, pension og værdipapir beskatning.

 

Din baggrund er ikke udslagsgivende, da stillingen tilpasses din profil - men fagligt er du formodentligt funderet i revisionsbranchen, en anden økonomisk rådgivningsvirksomhed eller en landboforening. Du kan have mange eller få års erfaring. Det vigtigste er, at du kan lide at arbejde selvstændigt og ønsker at have ansvaret for din egen kundeportefølje. Det er ikke et krav at have arbejdet med landbrugssektoren tidligere.

Som person sætter du høje standarder for dit arbejde. Du motiveres af at løse dine opgaver i samspil og med nære relationer til kunder og kolleger. Du er ansvarsbevidst, målrettet og engageret, og du har lyst til at dygtiggøre dig og medvirke til at udvikle og løfte Agri Nords samlede kompetencer.

Som arbejdsplads tilbyder Agri Nord et job, der skræddersyes til dig og din udvikling. Du vil få positive, passionerede og samarbejdsorienterede kolleger samt en åbent og værdibaseret arbejdskultur. Faglighed, ordentlighed og integritet danner rammerne om Agri Nord, hvor der samtidigt er en god work-life balance.

 
Om Agri Nord

Agri Nord er en moderne rådgivningsvirksomhed, hvor man vægter FORENING & FORRETNING i balance. Virksomheden beskæftiger sig med rådgivning til landbrug inden for alle faggrene - økonomi, planteavl, kvæg, svin, miljø og økologi, jura og IT - “Full-Line” service.

Herudover yder koncernen via selvstændigt revisionsselskab (Revice), rådgivning og revision for SMV-virksomheder, ligesom koncernen via eget selskab driver en stor servicevirksomhed (Servido) inden for rengøring, pleje og omsorg under kommunernes fritvalgsordninger. Endelig ejer koncernen en række andre mindre virksomheder.

Læs mere på www.agrinord.dk


Kontakt

Kompetent
Sofiendalsvej 85
9000 Aalborg

Karsten Romby
25 24 02 60
krl@kompetent.as