Økonomikonsulent med revisionsbaggrund/-erfaring

Vil du have frihed, selvstændigt ansvar, udviklingsmuligheder, work/life balance og mere til?

Ligger din faglige interesse og erfaring inden for regnskabsbaseret rådgivning, og kunne du tænke dig et job, hvor du kan få opfyldt dine ambitioner og gå glad på arbejde, så er det nu, du skal slå til.


Som en af Nordjyllands største specialafdelinger for økonomisk rådgivning og serviceydelser kan vi tilpasse opgaver og ansvar til at matche din erfaring og dine ønsker optimalt. Du kan derudover glæde dig til at være omgivet af topmotiverede og engagerede kollegaer i et imødekommende og hjælpsomt miljø, hvor tillid, frihed og mulighed for at prøve ideer af er en fast del af hverdagen.


Egen kundeportefølje med regnskabsbaseret 360-graders rådgivning
Du kan se frem til at blive den vigtigste sparringspartner og rådgiver for ejerne af regionens landbrug, og hos os får du den nødvendige tid til at levere kvalificeret rådgivning. Har du ikke tidligere arbejdet med landbrug, kan vi sige, at landbruget i dag grundlæggende er komplekse virksomheder, hvilket kun gør opgaverne og rådgivningen mere spændende.


Du får din egen portefølje af eksisterende kunder, hvor du så på basis af regnskaberne leverer skræddersyet rådgivning. Regnskaberne bliver udarbejdet af kompetente kollegaer med dig som sparringspartner og evt. hands-on bidragsyder. Sammen med dine kollegaer kommer du til at rådgive og sparre omkring:


• Personbeskatning
• Virksomhedsordning
• Selskabsbeskatning
• Generationsskifte
• Ejendomsavance
• Pensions- og værdipapirbeskatning


Revisionsorienteret uddannelse eller tilsvarende erfaring med regnskabsarbejde
At være rådgiver kræver, at du har lyst til dialog, og at du kan formulere dig på en måde, der giver mening for dine kunder, som ikke har din specialistviden. Da frihed og fleksibilitet er kerneværdier hos os, skal du også trives med og kunne tage ansvar for dine egne kunder og opgaver. Det kræver et vist overblik.


Samtidig skal du selvfølgelig være så tilpas omhyggelig, at du har styr på tallene, relevant lovgivning m.m. Dertil regner vi med, at du vil bidrage til at fastholde vores rigtig gode miljø og sammenhold. Som sagt er det ikke afgørende, om du er nyuddannet eller meget erfaren, da vi kan tilpasse opgaverne til at matche dig. Du skal dog kunne sætte kryds ved nedenstående.


• En revisionsorienteret uddannelse eller tilsvarende erfaring med regnskabsarbejde
• Motivation for at blive klogere på landbrugserhvervet i et økonomisk virksomhedsperspektiv
• Lyst til at dele egen viden og ideer – vi lytter med åbne ører til dine input


Din nye afdeling
Din nye arbejdsplads er Agri Nords kontor i Aalborg, hvor vi er ca. 50 af koncernens ca. 80 økonomimedarbejdere. Endnu vigtigere er det, at du kan se frem til at blive del af et virkelig godt miljø, hvor vi har det godt og sjovt sammen. Vi vil hinanden, og der er derfor også altid hjælp at hente. Vi tror derudover, at mennesker i balance leverer den bedste rådgivning, så vi har stor fokus på sund balance mellem arbejde og fritid, ligesom vi aktivt støtter ønsker om kurser/videreuddannelse/udvikling.


Kontakt og ansøgning
Send venligst din ansøgning med CV mærket ”Økonomikonsulent” til job@agrinord.dk. Ansøgningsfristen er 11. september, 2023.


Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Henrik Rasmussen på 9635 1231.


Vi glæder os til at høre fra dig.