Jurist/advokat til Jura & Ejendom

Vil du have fælles budget, kollegialt sammenhold og stor frihed i succesrigt team?

Kunne du tænke dig at bruge din juridiske viden og erfaring i et setup, der giver dig masser af muligheder og knap så mange begrænsninger? Så er det nu, du skal handle. I Agri Nord mener vi, at det er til både, kundernes og vores fordel, at vores jurister og advokater ikke har individuelle budgetter. Hele teamet er i samme båd, og derfor er sparring og videndeling så stor en del af hverdagen hos os.

 

Tillid er samtidig en kerneværdi i hele organisationen, så stor frihed til egen planlægning er givet i dit nye job. Dertil kommer din mulighed for at arbejde bredt eller at specialisere dig. Valget er dit. Derudover håber vi, at du har lyst til at dele dine ideer. Vi lytter med åbne ører og stor interesse.

 

Juridisk rådgivning med mulighed for at arbejde bredt eller specialisere dig
Som jurist / advokat i Agri Nord er dit fokus juridisk rådgivning af såvel landmænd som erhvervsdrivende og privatpersoner. Køb og salg af fast ejendom samt selskabsret er de umiddelbart største sagsområder.

 

Ovenstående behøver imidlertid ikke være dit hovedfokus, da vi har mulighed for at dreje jobbet ift. dine primære interessefelter. Det kan fx være det støt voksende energiområde, hvor mange af vores landmandskunder er investorer samt lægger jord til spændende projekter. Kender du ikke til dansk landbrug anno 2023 kan vi generelt sige, at der er tale om komplekse og yderst spændende virksomheder ganske langt fra Morten Korch-billedet.

 

Med udgangspunkt i din erfaring og dine interesser kan du komme til at arbejde med:

• Rådgivning om køb og salg af fast ejendom
• Selskabsret, fx i forbindelse med opstart af virksomheder
• Skatteteknisk rådgivning i forbindelse med virksomhedsdrift
• Familieret
• Dødsbobehandling
• Energiområdet – investeringer, salg af jord til energiprojekter, vindmøller, solceller etc.

 

Kundeorienteret holdspiller med minimum 3 års erfaring som jurist
At være betroet rådgiver kræver en åben og imødekommende tilgang med ægte lyst til at se en given sag gennem kundens briller. Er du reelt interesseret i kunden og i at lære nyt, skal vi nok hjælpe dig med at blive klædt på fagligt inden for de områder, du eventuelt ikke er så stærk i.

 

Kunderne er sjældent jurister, så du skal kunne formidle det juridiske stof på en måde, der giver mening for folk uden særlig juridisk kendskab. Det gælder både på skrift og mundtligt. Derudover er det helt afgørende, at du har lyst til at være en del af et hold, hvor videnling, godt kollegaskab og plads til at have det sjovt sammen er en meget vigtig del af hverdagen. Derudover skal dit CV rumme:

• En uddannelse som cand.jur. eller cand.merc.jur.
• Minimum 3 års erfaring som jurist

 

Dit nye team
Din nye arbejdsplads er Agri Nords kontor i Aalborg, hvorfra vi også servicerer kollegaerne på vores Hobro kontor. Teamet består p.t. af en sekretær, en valuar og to jurister samt dig selv og en sekretær mere på vej. Forretningsmæssigt går det særdeles godt, da vi er så heldige og måske endda også så dygtige, at vores kunder i vid udstrækning anbefaler os til deres netværk. Vi har et bredt og meget givende samarbejde med kollegaer fra alle dele af huset. De fortæller os heldigvis, at vi har helt ret, når vi siger, at vores team er et rigtig godt sted at arbejde.

 

Kontakt og ansøgning
Send venligst din ansøgning med CV mærket ”Jurist” til job@agrinord.dk.


Ansøgningsfristen er den 11. december kl. 12.00. Vi planlægger at afvikle 1. samtaler den 14. december og 2. samtaler den 19. december, 2023.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Henrik Nielsen, leder af Jura & Ejendom på 9635 1340. Pga. rejseaktiviteter vil vi imidlertid bede dig vente til tirsdag den 5. december med at ringe.


Vi glæder os til at høre fra dig.