HR-Studentermedhjælper til Aalborg
Vil du være HR-Studentermedhjælper, fordi du har lyst til at lære en masse ved at prøve mange forskellige ting af? Vil du også gerne have ansvar, der gradvist vokser i takt med, at du lærer nyt? Og hvad med at have så gode, rare og hjælpsomme kollegaer, at mandag morgen er en god tid på ugen? I Agri Nord har vi mange års erfaring med at give studentermedhjælpere et godt og udviklende job ved siden af studiet.
Afvekslende opgaver og fokus på din udvikling
Vi har ét mål, når vi ansætter dig som studentermedhjælper. Du skal blive så dygtig, som du overhovedet kan, i den tid du er hos os. Det gør vi ved først at give dig en rigtig god introduktion til virksomheden, dine kollegaer og vores forskellige systemer. Derefter sikrer vi, at du får lov til at prøve en masse forskelligt inden for HR. Du kommer til at have egne selvstændige ansvarsområder både strategisk men også administrativt samtidig med at du understøtter HR-Chefen i den daglige drift såvel som i de større HR-projekter.
I overblik kommer du til at lære om og arbejde med:
- Rekruttering – kan være alt fra hjælp til at få stillingsopslaget lavet til at screene ansøgninger
- Medarbejderhåndbog – du får mulighed for selv at udarbejde politikker/materiale og lave tilretninger til eksisterende materiale
- Trivselsundersøgelse – du er med hele vejen fra opsætning til konsolidering og opfølgninger
- MUS – du opsætter og vedligeholder masterdata samt supporter ledere og medarbejdere
- Branding – du bliver tovholder på kontakt til diverse uddannelsesinstitutioner og deltager på messer osv.
- Personalejura – du kommer med helt ind i maskinrummet, når det kommer til udarbejdelse af kontrakter og tillæg
Du har din første arbejdsdag hurtigst muligt, og vi kan næsten ikke vente med at byde dig velkommen. Du arbejder 15 timer om ugen som minimum fordelt på 2 dage – gerne faste. Frihed under ansvar er ikke bare noget vi siger, men noget vi gør. Derfor er vi fleksible f.eks. ifht. hjemmearbejde og selvfølgelig er skolen vigtig og sammen finder vi en god løsning.
Lyst til at lære og forståelse for hvad god kundeservice er
Uanset hvor du arbejder med HR, handler det om at levere en service og nogle løsninger, der har værdi for vores ledere og medarbejdere. Det kræver, at du har lyst til at hjælpe andre, og at du kan lide at være i dialog på både telefon og mail. Du skal selvfølgelig også have lyst til at lære. Hvis du ikke har ambitioner for dig selv og din karriere, er Agri Nord ikke det rigtige sted for dig. Du må heller ikke være bange for at prøve nye ting og kaste dig selv lidt ud på dybt vand. Fejl er helt ok, bare du lærer af dem. Derudover kan du sætte kryds ved:
- Du har som minimum en relevant bacheloruddannelse eller er i gang med en relevant kandidat.
- OK IT-evner – Og du evner at sætte dig ind i nye systemer
- Interesse i de mennesker du omgiver dig med og nyder at kommunikere både skriftligt og mundtligt
- Juridiske-kompetencer er en fordel ikke et krav
Din nye afdeling
Du kommer til at have din gang på vores kontor i Aalborg med reference til HR-Chefen. Derudover kommer du til at have 10 dedikerede og hjælpsomme kollegaer i vores Administration og Kommunikation. Med andre ord har du alle muligheder for god sparring og hjælp. Lige så vigtigt er det, at der ganske enkelt er rart at være. Vi har masser af humor og en uformel omgangstone.
Kontakt og ansøgning
Send venligst din ansøgning mærket ”HR-Studentermedhjælper” til job@agrinord.dk.
Ansøgningsfristen er 8. maj 2023. Samtaler forventes afholdt d. 11. maj 2023.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte HR-chef Maria G. Kibsgaard på 9635 1105.
Vi glæder os til at høre fra dig.