Elev til HR & Rekruttering i Aalborg

Vil du have afvekslende opgaver, gode kolleger og fuld opbakning til din udvikling?

Vil du være elev, fordi du har lyst til at lære en masse ved at prøve mange forskellige ting af? Vil du også gerne have ansvar, der gradvist vokser i takt med, at du lærer nyt? Og hvad med at have så gode, rare og hjælpsomme kolleger, at mandag morgen er en god tid på ugen? I Agri Nord har vi mange års erfaring med at give elever en god uddannelse, og mange er fortsat hos os efter endt uddannelse.

 

To spændende år med afvekslende opgaver og fokus på din udvikling


Vi har ét mål, når vi ansætter dig som elev. Du skal blive så dygtig, som du overhovedet kan på de to år, elevtiden varer. Det gør vi ved først at give dig en rigtig god introduktion til virksomheden, kunderne og vores forskellige systemer. Derefter sikrer vi, at du får lov til at prøve en masse forskelligt inden for handelsfaget. Det er bl.a. arbejde med markedsføring, rekruttering, registrering og HR. Uanset opgaven er du altid omgivet af erfarne kolleger, der både kan og vil hjælpe.

 

I overblik kommer du til at lære om og arbejde med:

 

  • Servicering af kunder – kan være alt fra hjælp til at finde nye medarbejdere til svar på spørgsmål
  • Rekruttering – du lærer alle de vigtige aspekter ved rekrutteringsprocessen herunder vedligehold af CV-database
  • Markedsføring – du lærer at skabe synlighed på bl.a. sociale medier
  • HR – du lærer om at skabe gode arbejdsforhold og rådgive ledere indenfor landbruget
  • Lovgivning – du lærer om regler og lovgivning samt, hvordan du holder dig opdateret

 

Du har din første arbejdsdag den 7. august 2023, og vi kan næsten ikke vente på at byde dig velkommen.

 

Lyst til at lære og forståelse for hvad god kundeservice er


Uanset hvor du arbejder med handel og salg, handler det om at levere en service og nogle løsninger, der har værdi for dine kunder. Det kræver, at du har lyst til at hjælpe andre, og at du kan lide at være i dialog på både telefon og mail.

 

Du skal selvfølgelig også have lyst til at lære. Hvis du ikke har ambitioner for dig selv og din karriere, er Agri Nord ikke det rigtige sted for dig. Du må heller ikke være bange for at prøve nye ting og kaste dig selv lidt ud på dybt vand. Fejl er helt ok, bare du lærer af dem. Derudover kan du sætte kryds ved:

 

  • Du går på en handelsuddannelse med specialet salg
  • OK IT-evner – du kan sætte dig ind i nye systemer
  • God til sprog – du skal som minimum være god til engelsk i skrift og tale

 

Din nye afdeling

 

Du kan se frem til at være omgivet af 5 erfarne medarbejdere indenfor HR og arbejdsmiljø, og derudover have en hverdag i tæt kontakt med Agri Nords øvrige medarbejdere indenfor bl.a. kommunikation og marketing. Med andre ord har du alle muligheder for god sparring og hjælp. Lige så vigtigt er det, at der ganske enkelt er rart at være. Det udtrykkes nok bedst ved at citere en af vores tidligere elever. ”I Agri Nord går man altid på arbejde med en god mavefornemmelse”.

 

Kontakt og ansøgning


Send venligst din ansøgning mærket ”Elev” til job@agrinord.dk.

 

Vi kalder løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest 20. april 2023.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder HR-rådgivning Vittus Bernlow på 9635 1310.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.