Er du vores nye elev: Agri Nord søger friske elever til økonomi

Brænder du for tal og har flair for IT? Har du øje for detaljen og trives med at have fart på? Så kan du være den, vi søger!

Brænder du for tal og har flair for IT? Har du øje for detaljen og trives med at have fart på? Så kan du være den, vi søger!

 

Om stillingen

Vi søger 2 elever til vores økonomikontor i henholdsvis Hobro og Aalborg, med opstart september 2023.

Du kommer til at arbejde sammen med engagerede og kompetente kollegaer i en af Nordjyllands største specialafdelinger for økonomisk rådgivning til landbruget. Du vil blive en del af et team af økonomiassistenter, der primært arbejder med servicering af kunderne mht. bogføring, controlling og regnskabsassistance.

Agri Nord tilbyder en stilling hvor faglighed, ordentlighed og troværdighed danner rammerne om virksomheden, og hvor der samtidig er god balance i Work-life forholdet. Virksomheden rummer muligheder for at udvikle sig i jobbet samt inden for organisationen generelt.

Vi forventer, at du har eller snarest afslutter en relevant uddannelse som Finanscontroller eller en anden kortere uddannelse indenfor økonomi. Det en fordel, hvis du trives med nye udfordringer og motiveres af at lære.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Stillingen forventes besat i september 2023.

 

Om virksomheden

Agri Nord er en landboforening, hvor vi vægter FORENING & FORRETNING i balance, og vi beskæftiger os med rådgivning til landbrug indenfor alle faggrene.

Herudover yder koncernen via selvstændigt revisionsselskab (Revice) rådgivning og revision for SMV virksomheder, ligesom koncernen via eget selskab driver en stor virksomhed (Servido) indenfor rengøring, pleje & omsorg under fritvalgsordningerne hos kommunerne. Endelig ejer koncernen en række andre og mindre virksomheder.

Læs mere på www.agrinord.dk

 

Ansøgning

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til HR-Chef Maria Kibsgaard på 9635 1105.

Ansøgningen sendes til job@agrinord.dk mrk. ”Elev” – gerne med angivelse af, hvilket kontor du primært søger. Ansøgningsfristen er 16. januar 2023. Samtaler forventes afholdt 31. januar 2023.