Halmballemøde: EU-politik vigtigere end nogensinde

Agri Nord inviterer til ”Halmballemøde” 15. maj med spidskandidater til EU-parlamentsvalget

“Mange siger, at EU bestemmer for meget og at tingene bliver trukket ned over hovedet på os landmænd. Men der sker også mange gode ting i EU-samarbejdet. Jeg kan nævne ophævelsen af forsvarsforbeholdet.”

2. maj

Skrevet af: Lone Lærke Krog

Bestyrelsesformand i Agri Nord, Carl Chr. Pedersen:

EU-politik vigtigere end nogensinde

For bestyrelsesformand i Agri Nord, Carl Chr. Pedersen, er der ingen tvivl. Landbruget er en vigtig grundsten i det europæiske samarbejde.

“Modsat hvad mange tror er Europa ikke selvforsynende med fødevarer. Fødevareproduktion er kritisk infrastruktur, og derfor skal vi passe på landbruget”, siger Carl Chr. Pedersen.

Det er i høj grad EU’s direktiver, der bestemmer vilkårene for landbruget, om end direktiverne efter Carl Chr. Pedersens vurdering ofte fortolkes strammere i det danske Folketing.

Politikere i Bruxelles og Strasbourg sætter retningen for fremtidens fødevareproduktion, og derfor er det kommende valg til EU-parlamentsvalget 9. juni værd at interessere sig for.

“EU-dagsordenen er vigtigere end nogensinde for landbruget”, siger Carl Chr. Pedersen.

Agri Nord inviterer til halmballemøde 15. maj med fire kandidater til EU-valget. Det er Asger Christensen (Venstre), Kristoffer Storm (Danmarksdemokraterne), Jakob Dyrman (V) og Asser Mortensen (Socialdemokratiet).

Asger Christensen er spidskandidat for Venstre, og han har været en god repræsentant for fødevareerhvervet, mener Carl Chr. Pedersen.

“Vi sætter stor pris på det arbejde, han har udført for Dansk Landbrug i EU, og vi ser gerne, at han får et nyt mandat”, lyder det fra bestyrelsesformanden i Agri Nord.

Halmballemødet holdes hos René Lund Hansen, Næsborg, ved Løgstør

René Lund Hansen var for nogle år siden vært for et lignende møde. Han mener, det er vigtigt, at Agri Nord som landbrugsforening forholder sig til den politiske virkelighed og holder liv i debatten.

“Mange siger, at EU bestemmer for meget og at tingene bliver trukket ned over hovedet på os landmænd. Men der sker også mange gode ting i EU-samarbejdet. Jeg kan nævne ophævelsen af forsvarsforbeholdet.”

Agri Nord håber, at mange landmænd har lyst til at deltage og engagere sig i debatten på halmballemødet, hvor hovedtemaer vil være fremtidens landbrugspolitik i EU, grøn omstilling og bæredygtighed samt handelsaftaler og markedsvilkår for danske landbrugsprodukter.

Halmballemødet finder sted på Næsborg, Aarsvej 40, 9670 Løgstør fra klokken 17-19.30.  

Ved debatmødet serveres pølser samt øl og vand.

Tilmeld dig Halmballemødet

Det er gratis at deltage i Halmballemødet 15. maj, men vi vil gerne have din tilmelding, så vi kan beregne mad og drikke.

Vi glæder os til gode spørgsmål og en god debat med landbruget i fokus.

Carl Chr. Pedersen
LinkedIn

Carl Chr. Pedersen

Bestyrelsesformand hos Agri Nord

“Modsat hvad mange tror er Europa ikke selvforsynende med fødevarer. Fødevareproduktion er kritisk infrastruktur, og derfor skal vi passe på landbruget”, siger Carl Chr. Pedersen.