Gødningsregnskab

Indberetning af dit gødningsregnskab er en vigtig del af landbrugsdriften. Alligevel er der hundredvis af landmænd, der har svært ved det eller forsømmer deres forpligtelse på området hvert år. Har du brug for hjælp til at indberette dit gødningsregnskab, kan du finde brugbar information her på siden. 

Du har naturligvis også mulighed for at kontakte en af vores planteavlskonsulenter, som altid er i stand til at hjælpe dig med udgangspunkt i den situation, du står i. Du finder oversigten over vores planteavlskonsulenter på denne side.


Få den bedste vejledning til dit gødningsregnskab hos Agri Nord

Er du en af dem, der ønsker assistance i de regnskabsmæssige discipliner, der findes inden for landbruget, står Agri Nord klar med et helt team af konsulenter, der kan hjælpe dig godt på vej. Her sørger vi for at være ved din side gennem hele processen, der handler om at dokumentere, hvor stor en mængde gødning du har brugt på alle dine marker i løbet af det år, der skal gøres regnskab over. 

Indberetningen af dit gødningsregnskab skal ske på baggrund af de gældende regler, der er fastsat for at sikre vores miljø. Derfor er det vigtigt, at der er en nøjagtig overensstemmelse mellem, hvor meget gødning du bruger, og hvor meget næring de afgrøder, du aktuelt dyrker, optager på dine marker.  

Det er blandt andet Landbrugsstyrelsens pligt at sikre, at du ikke bruger mere gødning, end du må – og hertil er dit gødningsregnskab et af de vigtige dokumentationsredskaber. For regnskabet behandles administrativt, men kan blive fulgt op af en fysisk kontrol, der skal afdække, om der er overensstemmelse mellem det, der er angivet i regnskabet, og virkeligheden. Derfor kan du have gavn af, at vores konsulenter sørger for, at der er 100% styr på det. 


Hvornår skal du indberette dit gødningsregnskab?

Du skal indberette dit gødningsregnskab efter planperioden og senest d. 31.3. efter den pågældende planperiodes afslutning. Planperioden inden for landbrug dækker d. 1.8. til d. 31.7 året efter. Herefter skal du indberette dit forbrug af gødning i høståret på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside landbrugsindberetning.dk


Kontakt os, hvis du har spørgsmål om dit gødningsregnskab

Hos Agri Nord er vi altid klar til at hjælpe dig med vejledning i alle landbrugets discipliner. Derfor er du velkommen til at kontakte os i dag, hvis der er noget, du er i tvivl om, eller hvis du søger hjælp til at udarbejde eller indberette dit regnskab.
 

Du er altid velkommen til at kontakte os nedenfor

Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse.