Arrangementskalender for seniorklubben 2022-2023
Se det fulde program her eller se mere nedenfor
Nyt fra Seniorklubben
Læs om seniorklubbens revytur til Lolland Falster den 27. juli
Generalforsamling 2022
Seniorklubben har holdt 25-års jubilæum
I 25 år har Axel Brun Jensen været sekretær for seniorklubben og har varetaget rigtig mange opgaver undervejs. Stor TAK til Axel for det store arbejde!
Grunden til, at klubben nu i år kunne invitere 100 medlemmer til stor fest for en 100-kr seddel er blandt andet Axels fortjeneste, idet en stor del af finansieringen af denne fuldendte fest egentlig kommer fra de rejser, Axel har stået for gennem mange år. Mange bække små….. og se: for kr. 100 fik man:
Velkomstdrink – dejlig 3-retters middag – alt det vin, sodavand og øl, der kunne drikkes, kaffe og småkager og ikke mindst: Lars Palle på keyboard fra kl. 17.30 til kl. 23.45 – kun med 45 minutters pause til lidt mad.
Der var dækket flot op i festsalen på AgriNord med flotte servietter, lys, blomster og pynt – det lignede jo en hel million!
Vi blev budt velkommen af formand Gregers Gregersen. Festtalen blev holdt af tidligere direktør for AgriNord, Niels Feld Mikkelsen.
Axel blev behængt med en flot ”guldmedalje” for ”lang og tro tjeneste” – den blev han helt tydeligt glad for.
Efter dejlig mad og fine taler spillede fantastiske Lars Palle op til dans, og jeg skal love for, det blev helt tydeligt, at Corona-bølgen har varet Alt for længe – det var næsten umuligt at finde plads på dansegulvet – herligt med sådan en livsglæde – jeg tror, vi alle trængte til det”.
Man kunne godt se, det er LÆNGE siden, vi har været ”i byen”! Og alle nød det tilsyneladende.
Natmaden bestod af dejlige hjemmelavede pølser fra Krastup Søgård og så en øl at gå hjem på.
TAK for en fantastisk aften!
Ann Mikkelsen/sekretær
Kommende begivenheder
Sådan melder du dig til et arrangement:
Du kan ringe til et bestyrelsesmedlem, til foreningens sekretær, eller du kan tilmelde dig til Landboforeningens kontor.
- Gregers Gregersen, formand – Tlf. 9838 5041
- Poul Erik Kristensen, næstformand – Tlf. 9833 1173
- Hans Olesen – Tlf. 9833 1193
- Inger Nielsen – Tlf. 9838 2356
- Peter Stoffersen – Tlf. 9834 1302
- Ann Abildtrup Mikkelsen, sekretær – Tlf. 2221 2030
- Oluf Friis Andersen - Tlf. 4075 8842
- Agri Nord Landboforening – Tlf. 9635 1111