Brian må tænke nyt i planteavlen for at sikre foderforsyningen til sine økologiske køer
Brian Christensen inddrager majs i sædskiftet, anvender tørkeresistent kløverblanding og lægger vandingsrør i marken.
“Jeg har gode kolleger, der har prøvet at dyrke majs. Tre i min erfagruppe prøvede sidste år, og nu har jeg valgt at hoppe på bølgen.” – Brian Christensen
8. juli
Skrevet af: Lone Lærke Krog
Jeg er ikke firstmover, men jeg prøver at følge med tiden. Sådan lyder det fra Brian Christensen, 34-årig økologisk landmand på Hobro-egnen.
Brian Christensen, der er udlært i faget i 2013, overtog slægtsgården Finnerupgaard efter sin far i 2021. Dengang var der 190 malkekøer. Men Brian udvidede driftsbygningerne med en ny og moderne løsdriftsstald, så nu er der 350 køer plus opdræt.
Som landmand med dyrehold er foder naturligvis en helt afgørende faktor, men det ekstreme vejr med enten tørke eller langvarig regn gør særligt økologiske mælkeproducenter sårbare og kan true forsyningssikkerheden.
“Der er et lille marked for at indkøbe grovfoder. Det har været rigtig svært, men vi har et rimelig godt netværk, så jeg har været heldig at kunne købe noget hos naboen.”
Tørke kræver nytænkning i planteavlen
Vejret betyder, at det er ekstra nødvendigt for Brian Christensen at tænke nyt i planteavlen.
“Som økologer er vores store udfordring at dyrke nok græs, hvis det er for tørt i vækstsæsonen. Vi er gået fra ren hvidkløver til blanding med rødkløver, der er mere tørkeresistent.”
På gården dyrkes også rug og havre til foder samt byg-ærter til ensilage (helsæd). Som noget nyt i år vil Brian inddrage majs i sit sædskifte.
“Jeg har gode kolleger, der har prøvet at dyrke majs. Tre i min erfagruppe prøvede sidste år, og nu har jeg valgt at hoppe på bølgen. Vi prøver at udligne de ekstreme vejrforhold,” pointerer Brian Christensen.
Der er flere grunde til, at majs er en attraktiv afgrøde. Majs er god til varme, og der er et stort udbyttepotentiale, hvis man tager den ind i sædskiftet. Den kan give 10.000 foderenheder pr. ha i modsætning til 6000-6500 i græs. Majs er et vinterfoder, der indeholder god stivelse og derfor kan ”sparke” til mælkeydelsen.
Til gengæld er majs dyrere at dyrke. Den koster 1100 pr. ha i udsæd – og giver kun ét år. Græs koster 1000 kr./ha i udsæd – og kan udnyttes i tre-fem år.
Brian Christensen har valgt at begynde lidt forsigtigt, da han gerne vil høste erfaringer, med så-tidspunkt, sædskifte, radrensning og blindstrigling – og måske sygdomme – inden han lægger for meget majs ind i markplanen. Han begynder med at tilså 20 hektar på et lejet areal.
Der er bestemte udfordringer for økologer ved dyrkning af majs, fordi der ikke må bruges kemisk ukrudtsbekæmpelse og startgødning. Brian har på den baggrund valgt en maskinstation, der har erfaring med majs og gylleplacering.
Sjovt at nørde
“Det er sjovt at nørde i, hvad der kan lykkes. Jeg er sindssygt spændt på det – også hvordan det går at holde rågerne væk,” siger Brian Christensen.
Brian Christensen ejer 230 hektar jord, og han driver i alt 460 hektar inklusive eng.
“Vi skal helst have over en hektar pr. ko for at have nok grovfoder.”
Brian Christensen har også andre trumfer i ærmet, der skal hjælpe på forsyningssikkerheden. Det handler blandt andet om at sikre vanding af 110 hektar afgræsningsmarkerne i sommerhalvåret.
“Vi har valgt at investere massivt i vandingsrør, netop så vi udnytter alle ressourcer. Der er allerede udlagt 1,1 km vandingsrør, og i år lægger vi yderligere 800 meter rør ned.”
Gården har været i slægten i 75 år – godt og vel. Brians bedstefar etablerede landbruget i 1948. Siden overtog Brians far, Sten, og han er nu ansat i bedriften, hvor der er fem andre fuldtidsansatte.
Hvorfor så mange?
“Der går lidt tid med tre gange malkning og økologi. Vi prøver at udnytte de ressourcer, der er omkring os. Så vi laver meget hegn. Vi har MVJ-arealer og paragraf 3-arealer. Døstrup bæk løber forbi i ådalen. Der bruges halvdelen af en fuldtidsstilling til at holde opsyn med kvierne.”
“De gode engarealer vil jeg godt afgræsse. Jeg har en aftale med nabo (15 hektar), hvor vi sætter de drægtige kvier ned.”
Gården har været økologisk siden 1998. Der er femårigt sædskifte. Da Brian overtog gården i 2021, var der tre malkerobotter.
Skrottede malkerobotterne – og fik mere mælk
Brian skrottede malkerobotterne og indførte malkning fast tre gange pr. dag. Han synes, det er nemmere at styre en døgnrytme på den måde.
“Robotter er ikke min kop te. Det handler om, at jeg gerne vil have køerne til at gå på græs. Afgræsning og robotmalkning på alle tider af døgnet er svært at få til at gå op. Min filosofi er, at køerne har brug for en planlagt døgnrytme. Hvis de skal malkes tre-fem gange i døgnet, kan de ikke nå 10-12 timers græsning. Desuden er der ikke nok jord lige omkring ejendommen.”
Køerne har kvitteret positivt på omlægningen. Gården leverer cirka 4 mio. kg mælk årligt. Gennemsnitligt har hver ko lagt to tons mælk til ydelsen over de to år.
Lige nu betaler det sig ikke at være økolog. Konventionel produktion af foder kan give op til dobbelt så højt et udbytte. Så det koster 60-70 øre ekstra at producere en økologisk liter mælk, mens økologer kun afregnes med 42-45 øre ekstra pr. liter.
“Sidste år kunne vi have tjent 800.000 kr. ekstra, hvis vi havde haft konventionel produktion. Men vi tror på, det kommer igen.
Brian trives ved at være landmand. Som landmand er han drevet af at skabe noget – at se ting vokse og gro. Som landmand skal man være omstillingsparat og klar til at tage store beslutninger.
“Nogle gange er det da træls at være bondemand, men vi trives også ved de problemstillinger, vi dagligt præsenteres for.”
Dyrevelfærd og klima
Han synes, at han og folkene gør alt for, at dyrene har det så godt som muligt. Og der tænkes ligeledes på klimaet. I forbindelse med overtagelsen af ejendommen investerede Brian således i en helt ny løsdriftsstald.
“Stalden stod færdig i 2021, den er bygget efter de nyeste standarder – blandt andet krav til plads og klimavenligt med LED-lys. Der er fast gulv, og lort skrabes ned løbende, hvilket betyder, at der er mindre overflade til fordampning af ammoniak. Vi arbejder på at få en aftale med et biogasanlæg,” forklarer Brian Christensen.
Det sværeste er, når landbruget bliver udskammet og gjort til syndebukke i samfundets øjne.
“Det sværeste er at se folk udefra tale negativt om os. Der er meget lidt forståelse for os og de vilkår, vi arbejder under. Hvis der er noget, der kan holde mig vågen om natten, så er det det.”
Han arbejder på at få et godt forhold til naboerne.
“For nyligt lavede vi en tunnel under vejen til køerne, og det var lidt bøvlet i halvanden måned. Da den var færdig, inviterede vi på øl og pølser. … og da der var meget sne, tog vi over til naboerne og ryddede vejen. Jo, vi prøver alt det, vi kan.”
Ellers kan dialog og oplysning hjælpe til at give omverdenen et mere nuanceret og positivt billede af landbruget.
“Det sker jævnt tit, at svigerforældrene spørger ind til bedriften. Jeg giver mig altid tid til en ordentligt svar”, siger Brian, der er kæreste med Lise – og de er forældre til Elli på fire år og Otto på 1 år.
For mennesker uden relation til landbruget gives der ofte kredit for, at Finnerupgaard drives økologisk. Af to grunde.
“Der er ingen tvivl om, at det hjælper på omdømmet, at dyrene går på græs – og at jeg ikke kører med sprøjten”, pointerer Brian Christensen.
Finnerupgaard
• Ejerforhold: Enkeltmandsvirksomhed ejet af landmand Brian
Christensen.
• Ansatte: Fem på fuld tid udover Brian og hans far, Sten.
• Status: Økologisk mælkeproduktion.
• Jordtilliggende: 230 hektar.
• Planteavl (inkl. lejet jord): 460 hektar.
• Afgrøder: Græs, byg-ærter, rug, havre og majs.
• Bedriftsstørrelse: 350 malkekøer. Plus opdræt af kalve.
• Mælkeproduktion: Cirka 4 mio. liter pr. år.
Overvejer du at omlægge til økologi?
Beslutningen om at omlægge til økologisk produktion er stor, og der er en række afgørende overvejelser, der skal tages hånd om før en omlægning kan påbegyndes.