Flyvende græsning og Rebildcentrets Gårdbutik

Marie Skjødt Fisker og Andreas Eg Lomborg

Røde Møllevej (Turen starter på p-pladsen ved Rebildcentret/Thingbæk Kalkminer) 9520 Skørping

Åbent hver dag i uge 29 fra 10-14 – også lørdag og søndag (Normal åbningstid er onsdag og lørdag 10-14)

 

Parret Marie Skjødt Fisker og Andreas Eg Lomborg driver naturlandbruget Flyvende Græsning og gårdbutikken Rebildcentrets Gårdbutik. Andreas har været selvstændig naturplejer i tretten år, og Marie kom med for seks år siden, da hun lærte Andreas at kende. I foråret 2019 åbnede hun sin gårdbutik. Hun er uddannet skolelærer og han biolog. I dag er de begge beskæftiget med naturplejen.Parret har 1.000 moderfår, der i år har fået cirka 1.500 lam. De har også 200 kreaturer af racen Dexter/Galloway. 

Dyrene udfører naturpleje på kommunale, offentlige og private arealer i Nordjylland og afgræsser frøgræs- og slætmarker om vinteren for landmænd. Hjemme ved gårdbutikken har de også en lille hyggebesætning, der består af en flok geder og grise – og to lamaer. Derudover kan der i øjeblikket opleves 50 får og lam og 50 køer og kalve. Alle Marie og Andreas' dyr græsser usprøjtede og ugødede arealer, og dette resulterer i lækkert naturkød. Dyrene plejer naturen så biodiversiteten fremmes. Naturkødet sælges blandt andet i gårdbutikken, hvor man også kan købe lammeskind og andre lokalproducerede specialprodukter. 

Man kan køre hen til gårdbutikken på Røde Møllevej 18a, hvor dyrene går. Maria og Andreas anbefaler også, at man sætter bilen og tager den nyanlagte gå-rute på 2 kilometer rundt om folden.  Der er mulighed for at spise sin medbragte mad ved borde, og der er adgang til toiletter.  

 

Oplev i nærheden af gårdbutikken:

Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer. (500 m.) http://www.rebildcentret.com/

Indgangen til atombunkeren Regan Vest, som er under ombygning og åbner for publikum næste år. (150 m.) Gå en tur på Regan Vest – Mærk historiens vingesus https://nordmus.dk/u/regan-vest/

Kilder og kildevæld: Skillingbro-kilden (250 m.) Store Blåkilde (8,5 km.) Lille Blåkilde (2,2 km.) Drik det reneste vand direkte fra kilden.

Vandretur langs Lindenborg Å. (200 m.)

Udsigtspunkt hvor man kan nyde udsigten til Rebild Bakker. (300 m.)

Rebild Bakker (3 km.) – Oplev den smukke natur, der i øvrigt også plejes af Andreas’ og Maries får og kvier. https://www.rebildporten.dk/rebild/planlaeg-din-tur/rebild-bakker-national-park-gdk679415

Røverknolden ved Rold Skov (4 km.) Stor og god naturlegeplads. https://www.rebildporten.dk/rebild/planlaeg-din-tur/roeverknolden-legeplads-gdk740333

 

 

 

 

 

Du er altid velkommen til at kontakte os nedenfor

Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse.