Det betyder EU-reformen for økologer
Hvad betyder den nye EU-reform for dig som økolog?
Få svaret, når Agri Nord i samarbejde med Innovationscenter for økologisk Landbrug holder informationsmøde den 29. november hos Agri Nord Aalborg, fra kl. 19.00 til 21.30.
Kom og hør mere om, hvordan du som økolog skal forholde dig til den nye CAP-reform, og hvordan de nye bioordninger kan kombineres med økologisk arealtilskud.
Du kan derudover få fif til, hvordan man kan placere 4 % brak, bræmmer, småbiotoper m.v. på bedriften, samt hvordan man kan bruge de ikke-produktive arealerne til at øge biodiversiteten på bedriften på kort og lang sigt.
Aftenens oplægsholdere er økologikonsulent Peter Skov Jensen fra Agri Nord, Birgit Ingvorsen fra Innovationscenter for økologisk landbrug og økologichef Thomas Vang Jørgensen fra Agri Nord.
Praktiske oplysninger:
Tid: 29. november fra klokken 19 til 21.30
Sted: Arrangementet bliver holdt i Tårnsalen hos Agri Nord, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV.
Tilmelding skal ske til Jane B. Knudsen på jbk@agrinord.dk senest 27. november.
Hobrovej 437
Aalborg